Hockey-Globetrotteren – nu i bogform!

Anders Jespersen har rejst over hele verden og spillet ishockey, og den oplevelse vil han også dele med andre – og samtidig fortælle om, hvordan man på utraditionel manér kan gøre sporten til sit levebrød.

Derfor har han netop udgivet bogen Globetrotter – rejsende i hockey – som bringer læseren på en stor rejse ud i ishockeysporten mange af de steder, som man normalt ikke læser om. Auckland, Dubai, Abu Dhabi og Beograd er blot nogle af de destinationer, som læseren tages med til.

Han skriver følgende om bogen:

Jeg har altid tænkt over, om man kan gøre sin hobby til levevej, og samtidig få set hele verden? Jeg tog springet som 19-årig, og drog ud på et fantastisk eventyr.

Globetrotter – rejsende i hockey – er en spændende fortælling om min noget utraditionelle, men fantastisk indholdsrige karriere.

En karriere som indtil videre har bragt mig til Tyrkiet, Island, Estland, New Zealand, Spanien, UAE, Oman og Serbien.

Bogen handler om mine oplevelser både på og uden for banen.

Jeg tager læseren med på en rejse og fortæller historien om en dansk ishockeyspiller, som har prøvet mere end de fleste:

For eksempel om at blive snydt af en tjekkisk agent, om et luksuriøst liv i Abu Dhabi – hvor penge ingenting betyder – og fyringer fra den ene dag til den anden.

Bogen kan købes her:

Paperback: https://www.saxo.com/…/globetrotter-rejsende-i-hockey_ander…

E-bog: https://www.saxo.com/…/globetrotter-rejsende-i-hockey_pdf_S…

globetrotter forside