Herning vandt topbraget i Saxo Bank Arena

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox 2-4 (0-2,2-1,0-1) Det blev herningensisk sejr i topkampen i Saxo Bank Arena i aften, hvor gæsterne tog et heftigt skridt mod Final Four på hjemmebane med en sejr på 4-2. Dermed sluttede Rungsteds stime på syv sejre på stribe også i aftenens storkamp, hvor gæsterne bragte sig foran 3-0, inden Rungsted kom på tavlen.

Det var en vældig underholdende første periode, hvor flere stolpeskud prægede begivenhederne – både den ene og den anden vej.

Helt dominerende var den finske målscorer hos Toni Källelä, der satte 1-0-målet for gæsterne, da han scorede i undertal efter 10 minutter. Seks minutter senere var han på spil igen og Herning havde kampen i hænderne, da de to hold gik til første pause.

I øvrigt efter en periode, hvor Marcus Olsson leverede et par nærgående forsøg for Rungsted.

Toni Källelä var også assist på Hernings 3-0-scoring tidligt i anden periode, men da vi nærmede os den halve  time havde Morten Jensen og Mikael T. Christensen reduceret. Herlig spænding i et intenst topopgør, der også fik en badebillet med i købet, da Brendon Nash måtte ud for en hård tackling på Daniel Nielsen.

Hårdt arbejde og syv minutters undertal, som Rungsted overlevede. Men i seks mod fire til sidst fik Rungsted ikke scoret. I stedet var den unge Daniel Nielsen på pletten med sit 4-2-mål for midtjyderne.

Faceoff.dk kunne desværre ikke være til stede i aften. Reportagen er skrevet på baggrund af lokale medier og diverse hjemmesider. 

 

Brøndby intro artikler