Herning Blue Fox er på forwardjagt

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Et af de hold, der stadig har mulighed for at hente imports til huse, er Herning Blue Fox. 

Midtjyderne har en enkelt plads ledig i truppen til en udenlandsk spiller, og kommer der en mand til holdet, bliver det en forward.

Det skriver Herning Folkeblad i dag. 

– Det er svært at finde den rette kvalitet på det her tidspunkt. Hvis du er en topspiller, er du jo normalt ikke ledig på markedet på denne tid. Men som sagt: Vi arbejder på det og håber på at nå det, fastslår Herning Blue Fox-træner Petri Skriko overfor avisen.

Herning Folkeblad erfarer, at Blue Fox ventes at skrive kontrakt med en angriber, inden transferdeadline.

Det er 15. februar ved midnatstide, at deadline træder i kraft. 

Herning råder for øjeblikket over tre udenlandske backer og fire angribere, og har skiftet en god del folk ud i løbet af sæsonen.