Herlevs største talent får ligakontrakt

16-årige Christoffer Gath, der er lillebror til Andreas Gath, back på Herlev Eagles-mandskabet, får nu kontrakt med Eagles-mandskabet i Metal Ligaen. Det skriver klubbens hjemmeside, der har meget fine ord med på vejen til den nye mand.

. Christoffer har en utrolig træningsiver og er trods sin unge alder meget bevidst om, hvad det kræver af ham for at kunne tage det næste skridt. Han har en rigtig god størrelse, og er teknisk og taktisk langt fremme.

– Der er hos os i Herlev Eagles ingen tvivl om, at Christoffer en dag bliver elitespiller. Han er et af det største talenter, Herlev har haft meget, meget længe, og vi har i samarbejde med Theis Rasmussen (cheftræner 1. division) lagt en plan for hans udvikling.