Herlev-truppen bakker som den sidste op om kontraktudvalg

Foto: Jan Korsgaard

Som den sidste af Metal Ligaens 10 spillertrupper har Herlev Eagles nu også erklæret sin støtte til kontraktudvalget og undsagt sig DEF-Sports krav om overenskomst. Det skriver spillerne – signeret Daniel Villadsen, Christoffer Lindhøj og Dallas Maxwell. Herlev-truppen skriver følgende:

“Efter enighed fra hele spillertruppen her til formiddag bakker vi op om kontrakudvalgets arbejde om forbedrede vilkår i dansk ishockey.”

“Tidligere på sæsonen har alle ligaanførere skrifligt fremført, at de ikke ønsker en konflikt, og i alles interesse skulle se, hvad kontraktudvalgets arbejde kunne føre til.”

“I Herlev er vi forhåbningsfulde og har fuld tillid til kontraktudvalget – og er derfor uforstående overfor de seneste metoder DEF har anvendt.”
“Vi er på nuværende tidspunkt ikke enige med DEF om, at en overenskomst er den eneste vej frem.”
“I den sidste ende er alle parters interesse det bedste for dansk ishockey.”