Herlev og Silkeborg spiller om DM-plads hos kvinderne

Hvidovres favoritter er ikke overraskende klar til DM-finalen hos kvinderne efter lørdagens kampe i kvalifikationen, der spilles i Allan Villadsen Ishockey Arena.

Hvidovre slog Herning med 25-0 i dagens første kamp, inden det derefter blev til en 6-2-sejr over rivalerne fra Herlev i noget, der kunne ligne en generalprøve på finalen, hvor de to bedste hold i weekendens seks hold store kvalifikation skal mødes.

Det regnskab kan Silkeborg dog nå at kile sig ind i, for østjyderne har spillet en fin turnering og står ligesom Herlev med ni point for fire kampe. Klokken 11 i dag mødes de to hold i en direkte duel om en plads i den kommende finaleserie – stadig dog med Herlev som solid favorit.

Hvidovre har maksimumpoint, mens Odense ender som nummer fire. Herning og Aalborg gør op om femtepladsen i dagens første kamp.

Silke Glud (Herlev) topscorer med 22 point, mens Henriette Østergaard og Julie Østergaard begge står med 18 point. De stiller op for Hvidovre.