Herlev Eagles indgår forlig med fyret spiller og træner

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Det er efterhånden et stykke tid siden, at Herlev Eagles tog meget tidlig afsked med målmand Mattias Pettersson, der i begyndelsen af sæsonen blev vejet og fundet for let.

Et par måneder senere fyrede Eagles også den assisterende træner Morgan Persson for at skaffe yderligere økonomi til spillere på holdkortet.

Det kostede en længere tvist mellem Herlev Eagles på den ene side og de to spillere og Danske Elitesportsudøveres Forening (DEF) på den anden.

Den er nu afsluttet, skriver Herlev på sin hjemmeside i en kort meddelelse. Der er indgået forlig mellem parterne.

“Herlev Eagles og Danske Elitesportsudøveres Forening har dags dato indgået forlig i sagerne vedrørende klubbens opsigelse af ansættelsesforholdene med Mattias Pettersson og Morgan Persson. Parterne er blevet enige om en forligsmæssig efterbetaling. Parterne har ikke yderligere kommentarer hertil,” lyder det.

Brøndby intro artikler