Hård kamp på backsiden i Esbjerg

Foto: Jan Korsgaard

Esbjerg Energy-direktør og den øvrige ledelse var ikke i tvivl, da muligheden for at hente Jannik Christensen ind til holdet opstod.

– Den chance måtte vi forfølge, og heldigvis lykkedes det at få tingene til at gå op i en højere enhed for os, siger han til dagens udgave af JydskeVestkysten.

– Vores defensiv er god i forvejen, men den bliver endnu bedre. Jeg er sikker på, at Jannik bliver en klar forstærkning, når han først har spillet nogle kampe for os, lyder det fra Peder Krogsgaard.

Der bliver hård kamp om backpladserne på Energy-holdet med Christensens ankomst til klubben.

De to udlændinge Wade Bergman og Mike Dalhuisen er “seedede” på Esbjerg-holdet, og der er vel næppe tvivl om, at Nicholas B. Jensen også sidder på en plads på holdet. Anders Krogsgaard ligner også umiddelbart en sikker mand, mens der derefter kommer til at være kamp om pladserne blandt de første seks mellem spillere som Jeppe Vinther, Kasper Jensen, Rasmus Vad Christensen og altså den nyankomne Jannik Christensen.

Det bliver svært for unge Anders Koch at komme ind på holdet, også selv om træner Pederson eventuelt går op på fire kæder.