HÅRDE ODDS FOR J18-LANDSHOLDET – Skudzonens VM-optakt

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Søndag starter den bedste B-VM gruppe for J18 og det er med Danmark som et af de seks deltagerlande, og vanen tro med en god chance for oprykning. Vi har fået fornem gæstevisit af Skudzonens Jesper Schultz, der her bringer os tættere på holdene – og vurderer Danmarks chancer i de kommende dage. 

Vi har imidlertid set andre landshold med større chancer for at rykke op, end dette hold, for som det ser ud lige nu, så er “guldalderen” for dansk ungdomsishockey nået til en slutning.

Det har været et fantastisk ridt af især J20-landsholdet med femtepladsen til 97’er årgangen som det helt surrealistiske klimaks for godt to år siden. Regulær utopia at lille Danmark nåede så stort et resultat – og så var det vel strengt taget ikke engang det allerstærkeste danske hold gennem tiderne, men det kan man jo altid diskutere.

Det dårlige ved guldalderen er, at det har sat nogle helt urealistisk høje forventninger hos danske ishockeyfans og ishockeyforældre. Nu synes rigtigt mange, at det er en skandale, når Danmark rykker ned fra A-gruppen, og hvis de ligger i B-gruppen, så er alt andet end en oprykning ikke godkendt. Denne holdning vil jeg rigtigt meget ønske bliver korrigeret hurtigt, for Danmarks naturlige placering i hierarkiet gennem de sidste snart to årtier har været omkring 13.-15. pladsen, så det er altså mest normalt for Danmark i juniorregi at ligge i den bedste B-gruppe. Vi burde faktisk opleve nogle nedrykninger til den dårlige B-gruppe ind i mellem, men siden man niveaudelte B-gruppen for otte år siden har Danmark kun en enkelt gang været bare nogenlunde tæt på at være i nedrykningsfare.

Det er altså bare ekstremt flot som Danmark har klaret sig i en lang årrække – både på seniorniveau og juniorniveau.

Fra og med 99’er årgangen og ned til i hvert fald 03’er årgangen er der imidlertid mange tegn i sol, måne og stjerner på, at tiderne er skiftet.

99’er årgangen rykkede ned fra A-gruppen. Det er der sådan set intet odiøst i, og heller ikke, fordi det var til et undertippet Kazakhstan. Danmark har selv prøvet at overraske utallige gange som undertippede i endnu større grad, så det var vel nærmest bare nemesis. Men ikke fordi Danmark havde “begået” hybris – ganske enkelt fordi lige den årgang manglede målscorerevnerne.

Nøglen til Danmarks store optur har selvfølgelig været en god talentskare, men det er også vigtigt, at man har været utroligt heldige med en stor alsidighed og homogenitet på spillertyperne for at ramme de stærke resultater, og det var her 99’erne kom til kort.

De succesfulde årgange de senere år har været heldige med store individualistiske profiler som Nikolaj Ehlers, Oliver Bjorkstrand, Mathias From, Nikolaj Krag, Joachim Blichfeld m.fl., men de individuelt stærke spillere giver kun succes, hvis man har bundet holdet stærkt defensivt sammen omkring dem, og det er en specialitet for træner Olaf Eller at gøre dette.

Nu rammer vi imidlertid en fase, hvor der især mangler nogle personlige skills.

00’erne imponerede ikke sidste år i J18 VM, og får svært ved næste år at rykke op ved J20 VM, og den opgave, der venter i næste uge er altså dette års J18 VM, hvor det er 01’er årgangen, der skal forsøge at finde en vej tilbage til A-gruppen.

Lad det være sagt med det samme: De er IKKE favoritter til at tage pladsen.

Når det så er sagt, så er VM-turneringer imidlertid altid så kortvarige, at der skal så små marginaler til, at det sagtens kan lade sig gøre trods en manglende favoritværdighed. Så lad os kigge lidt på deltagerne i den rækkefølge som jeg umiddelbart vil forvente dem i:

TYSKLAND
Favoritter er helt klart Tyskland, men Tyskland kommer efter alt at dømme til at mangle den potentielt altoverskyggende stjerne i turneringen, backen Moritz Seider. Seider er allerede nu en profil i DEL hos Mannheim, men netop derfor kommer han heller ikke til dette J18 VM, for han er en del af den finalemarch Mannheim er i gang med i det tyske slutspil, og DEL-klubber har ikke samme pligt til at slippe spillere til J18 VM som i Danmark.

Selv uden Seider er Tyskland favorit, men man kunne måske havne i en situation, hvor den naturlige leders fravær gør at lidt arrogance blandt de næste får lov at råde. Der er stadig temmelig stærke spillere med målmand Tobias Ancicka, forward Nino Kinder og J17-talenterne John Jason Peterka, Lukas Reichel og Tim Stützle som de mest spændende. Sidstnævnte ser ud til at tage til USHL næste år og har allerede en collegekarriere linet op, men måske når han aldrig til NCAA, hvis NHL kalder allerede næste år, når han kan draftes.

Foreløbig fik favoritterne lidt et skud for boven i går, onsdag, da de måtte i straffeslag for at slå Frankrig i en træningskamp. Måske de netop allerede viser lidt af den arrogance, der kan blive snubletråd for dem ved VM? De slog Slovenien 5-3 og 7-2 i weekenden, men slovenerne er i den dårlige B-gruppe, så det siger ikke nødvendigvis så meget.

Tyskland har tidligere på sæsonen besejret både Schweiz og Slovakiet sikkert, og det enlige møde med Danmark trak Tyskland sig ud af med en meget overbevisende 5-1 sejr, der sagtens kunne være blevet meget større. Her er alle Tysklands J18-resultater i denne sæson:

Slovakiet 1-2
Hviderusland 3-6
Danmark 5-1
Tjekkiet 1-7
Slovakiet 5-2
Finland 2-3
Schweiz 0-3
Slovakiet 3-6
Schweiz 3-0
Hviderusland 5-6*
Slovenien 7-2
Slovenien 5-3
Frankrig 6-5**

Det bliver svært at hamle op med, men som sagt er en VM-turnering kort, og rammes tyskerne lige på den dag, hvor det ikke kører for dem, så kan de sagtens besejres. Måske især fordi tre af de allerbedste er J17-spillere – måske det lige akkurat gør en forskel. Jeg skal lige hurtigt tilføje, at Moritz Seider ikke har været med i nogen af disse træningskampe.

NORGE
Efter en lang årrække med knap så gode norske ungdomshold og bl.a. en tur ned i den dårlige B-gruppe sidste år for J20, så lysner det ganske meget for nordmændene de kommende år, hvilket deres J16-hold jo har eksemplificeret ganske glimrende med deres regulære massakrer på 10-0, 8-0 og 7-0 mod Danmark i denne sæson. Desværre sejre, der ikke engang var misvisende for styrkeforholdet i kampene. Danmark var ganske vist uden J16-stjernen Marcus Almqvist og ligeledes håbefulde Philip Nolsøe i alle disse opgør, men hvis et par mand skal udgøre så stor forskel, så siger det mere om Danmarks talentudvikling de kommende år, end jeg håber…

For Norge er de sejre over Danmark imidlertid af enorm psykologisk betydning – måske det endda spillede lidt ind onsdag, da Norges J18 også lemlæstede Danmark. Denne gang med 5-0, og desværre igen ganske retvisende for i hvert fald den anden halvdel af kampen, hvor Danmark intet havde at byde på, mens Norge gjorde mere eller mindre hvad de havde lyst til. Dog bortset fra at score mange mål.

Norge virker ganske enkelt langt mere pucksikre og skøjtestærke fra denne 01-årgang og nedad. Det viste de også i turneringen i februar hjemme i Norge, hvor de virkelig overbevisende stangede tænder med A-nationen Letland, der fik en ordentlig kajeryster på 6-0 af nordmændene. Men måske er redningen for Danmark, at Norge virker ret svingende i præstationerne. De har nemlig tidligere på sæsonen tabt et par gange til samme Letland, og måtte også helt ud i straffeslag for at slå Danmark i den nævnte turnering i februar. Her er de norske J18-resultater i denne sæson:

Letland 1-3
Letland 3-6
Letland 3-2
Frankrig 2-1
Frankrig 4-3
Frankrig 4-1
Østrig 4-0
Letland 6-0
Danmark 3-2**
Danmark 5-0

Lad os se, hvilket niveau Norge rammer på søndag, for det er allerede i turneringens åbningskamp kl. 12.30, at Danmark møder de nordiske arvefjender i en gevaldigt vigtig kamp for de to holds oprykningschancer.

Det stærkeste navn i den norkse trup er backen Emil Martinsen Lilleberg, der spiller fast for Sparta Sarpsborg i GET Ligaen. Det er stadig lidt sværere for de unge spillere at komme ind i den norske liga end den danske, så kun få af de andre spillere på dette hold har en smule eliteerfaring endnu.

DANMARK
Jeg vælger at lade historikken råde lidt i min placering af Danmark som tredjefavorit her. Resultaterne hidtil i sæsonen har været noget svingende, men afgørende for min vurdering er de tre første træningskampe i sæsonen, for her blev Frankrig nemlig slået sikkert i alle tre opgør.

Der må været noget energi at hente i disse resultater samt den flotte 8-2 sejr over Østrig i februar, og så havde Danmark faktisk stor ære af præstationen i begge opgørene mod Slovakiet. De blev ganske vist tabt begge to, men det var ret lige kampe. Så med respekt for, at Slovakiet har en lidt svag årgang her (for deres standard), så er der opmuntrende lyspunkter, og med J20-holdet i kraftig erindring, så har J18’erne i hvert fald bevist, at de kan score mål.

Både Jonathan Brinkmann, Maksim Popovic, Mikkel Jensen og Marcus Almqvist har på hver deres måde noget af den vildskab, eller skal vi sige evner til at gøre det uventede med hver sin ekvilibrisme, som man manglede på det J20-hold. Så her kan måske findes de her kontrascoringer, som i årevis har været så uendeligt vigtige for snart sagt alle de danske landshold. Sådan en som Christian Dreier har endvidere en ret spændende målnæse og både to gange Mathias Hansen samt det stærke tovejsforwards Jonas Torbensen og Anders Biel giver den der alsidighed, som kan gøre en forskel for Danmark.

Til gengæld må jeg være ærlig og sige, at det samspilsmæssige og defensiven halter mere. Der bliver løbet mere ishockey end der bliver spillet. I onsdagens træningskamp fik nordmændene let bragt sig mellem de danske pasninger, og var hele tiden i position til at tage danskerne ud i deres sololøb, som kampen skred frem. Så der skal en lidt anden pasningsforståelse ind på lystavlen søndag, hvis Danmark skal vinde. Nordmændene havde ligesom tjek på den danske kontrafase ved den lejlighed.

Endelig bliver selvfølgelig som altid special teams selvfølgelig også sindssygt vigtigt. Også her ser dette hold stærkere ud end J20-holdet, alene fordi der er bedre afsluttere med her. Jeg kan meget godt lide Lucas Bjerre Rasmussens spil på toppen her, men hvad er der mon sket med Jonas Brøndberg det sidste års tid? Forhåbentlig kommer hans selvtillid tilbage fra på søndag, for han har tidligere kunnet meget mere, end han har vist hidtil i denne sæson på J18-landsholdet. Hvis han pludselig boomer i de her powerplays ved VM, så ville det være fantastisk velkomment!

Her er de danske resultater i sæsonen:
Frankrig 5-0
Frankrig 2-1
Frankrig 6-3
Hviderusland 0-3
Slovakiet 2-3
Tyskland 1-5
Slovakiet 3-5
Ukraine 4-5
Ungarn 4-2
Letland 0-6
Østrig 8-2
Norge 2-3**
Norge 0-5

KAZAKHSTAN
Jeg har desværre ikke særligt meget information omkring Kazakhstan og har ikke kunnet finde nogle træningsresultater for deres kampe, så for mig bliver de en stor joker. De kan ligeså godt være en kæmpe konkurrent til oprykning, som til nedrykningen, for all I know.

Det sidste vil jeg dog kraftigt formode ikke bliver tilfældet. Dertil har de senere års ungdomsresultater fra Kazakhstan været alt for stærke. Desuden har de ni potentielle gengangere fra sidste års J18 VM, hvor de var fuldt på højde med Danmark, som kun har fire gengangere. Jeg har dog i skrivende stund ikke set det kazakhiske hold, så jeg ved ikke, om alle ni er med igen.

Men vi kender efterhånden lidt til det kazkhiske system, hvor ungdomslandsholdene samles i først Barys Astana i den russiske J18-liga og dernæst som J20-spillere på Snezhnye Barsy Astana i MHL, så vi ved med sikkerhed, at de er ret sammenspillede, og dermed nok også har en vis disciplin og et fasttømret hierarki. Spillemæssig arrogance får vi derfor næppe til at se fra dem.

Men aldrig en regel uden undtagelse og nogle undtagelser er, at backerne Artyom Korolyov og David Muratov samt forwards Oleg Boiko, Dias Guseinov og Maxim Musorov alle har spillet fast på J20-holdet i MHL, og dermed ikke har spillet så meget med resten af J18-holdet, men det er samme skoling, så mon ikke det stadig holder hierarkiet stramt. Alt andet lige er det dermed også disse spillere, der er de vigtigste profiler. Specielt Musorov og Boiko offensivt, og Korolyov på backlinien, er værd at se langt efter. Der er også en række af de andre J18-spillere, der har fået en større eller mindre del kampe på MHL-holdet, så der er god grund til at forvente, at Kazakhstan er meget farlige i denne turnering.

Endvidere startede backen Nikita Boiko og forward Vladislav Saiko begge sæsonen i Nordamerika, men er vendt tilbage og kan måske også være tilbage i varmen her. Det kunne faktisk sagtens være en stor grund til at de er vendt tilbage efter begge at have skuffet lidt derovre.

Af J17-spillere kunne jeg forestille mig, at de i hvert fald har Stanislav Alexandrov og Ansar Shaikhmeddenov med her, og som nogle man måske godt kunen blive lidt overrasket af.

Som sagt har jeg ingen resultater fundet, og har placeret Kazakhstan lidt konservativt langt nede her, for sandt at sige frygter jeg lidt at de kommer som en hvirvelvind, men det er trods alt stadig mest normalt, at Danmark gennemsnitligt har ligget foran Kazakhstan de sidste 10-15 år, så jeg prøver dem på denne fjerdeplads.

FRANKRIG
Eftersom Frankrig er nedrykker, så burde de vel være et godt bud på en oprykker, men det er der altså intet der tyder på, de bliver. Det var Alexandre Texier’s mesterværk at sende Frankrig på visit i A-gruppen. Nu risikerer de snarere at rykke ned i den svage B-gruppe indenfor de næste par år.

Der var godt nok en rigtigt god portion opmuntring i gårsdagens træningskamp mod Tyskland, men ellers er resultaterne hidtil i sæsonen som følger:

Danmark 0-5
Danmark 1-2
Danmark 3-6
Norge 1-4
Norge 3-4
Norge 1-2
Italien 4-2
Ungarn 6-2
Slovenien 2-1*
Tyskland 5-6**

De har altså kun slået lande i den dårlige B-gruppe, og specielt mod Danmark kom de sikkert til kort. Dette sagt uden et overblik over, hvad de manglede af spillere i de tre kampe i Danmark i starten af sæsonen.

En spiller var de i hvert fald foruden i Danmark, forward Pierrick Dubé, er ankommet fra QMJHL, hvor han har haft en ok sæson hos Quebec Remparts. Næppe en god nok sæson til at blive draftet, men ikke så langt fra samme niveau rent produktivt som et år ældre Phillip Schultz, så han burde bestemt kunne gøre en stor forskel for Frankrig her.

To andre profiler hos franskmændene er Paulin Mainot og Hugo Proux, der begge spiller i schweizisk ishockey og gør det rigtigt udmærket i deres J20-liga.

Samlet tror jeg bare ikke Frankrig har slagkraft nok til at komme i spil til oprykningen. De må nok snart ned og ligge i den dårlige B-gruppe, som de ikke har prøvet endnu siden niveaudelingen af gruppen. Til gengæld var de i C-gruppen tilbage i 2008, inden man niveaudelte grupperne internt. For J20-hold har de til gengæld flere gange været i den dårlige B-gruppe og også i C-gruppen i 2012, året inden niveaudelingen, så det er nok bare her, de hører til.

UKRAINE
Ukraine er jeg endnu mere blank på end Kazakhstan, men generelt set er Ukraine slet ikke klar til den gode B-gruppe, så jeg tør godt at udpege dem som favoritter til en nedrykning.

Det kunne godt tyde på, at der er lidt grøde i Ukrainsk ishockey efter en deroute mere eller mindre siden opløsningen af Sovjetunionen, men de er slet ikke nået dertil endnu, hvor dette er det rette niveau for dem. Det havde været bedre for spændingen, hvis Østrig var rykket op. Jeg heppede sådan på Østrig sidste år, for så kunne der have været en chance for at se det østrigske giganttalent Marco Rossi mod Danmark, men det var “spildt hepning”, for han skiftede til Canada og hans Ottawa 67’s spiller stadig slutspil, så han kunne ikke have været med alligevel. Han kan ellers blive virkelig stor, som det ser ud indtil videre.

Det er ikke sådan, at Ukraine decideret svømmer over af store talenter, men hvis man kigger lidt efter med luppen, så har de i hvert fald en J16-back ved navn Andriiy Yevtukhov, der bliver virkelig spændende at følge i denne turnering. Han står på spring til at komme i USHL næste år (hvis han vælger at blive i USA), og kunne måske godt blive draftet i 2021, ligesom danske Marcus Almqvist.

De har også forward Bogdan Serednitsky rendende i Slovakiet, hvor han ligger lige udenfor top-10 på deres J18-assistliste, så han burde også være mellem dem, man skal passe lidt på i offensiven hos Ukraine.

Hjemme i Ukraine er J17-spilleren Dennis Boroday allerede fast spiller i den hjemlige liga med et halvt point i snit og backerne Kirill Budko og Denis Matusevich samt endnu en forward, Artyom Tselogorodtsev, spiller også fast i ligaen.

Så der er da lidt at kigge efter hos Ukraine også, men jeg har umiddelbart svært ved at tro andet end at de skal være lidt heldige med at undgå en nedrykning.