Gustav Green fortsætter endnu en sæson i Rungsted

Foto: Jan Korsgaard

Unge Gustav Green er stille og roligt ved at arbejde sig ind på holdet i Rungsted Seier Capital. Nu fortsætter han to sæsoner yderligere i mesterklubben. Det skriver Rungsted Seier Capital på sin hjemmeside. Han præsenteres således: 

Rungsted Seier Capital har forlænget kontrakten med Gustav Green for yderligere to sæsoner.

Gustav Green er et produkt af Rungsted Ishockey Klubs talentudviklingsprogram. Han har på trods af sine kun 18 år spillet 139 kampe i den blå trøje, og går i gang med sin fjerde fulde sæson på ligaholdet.

Endnu en to-årig kontrakt til vores ungdomsspillere, sætter streg under vores dedikation til udvikling af egne spillere, og det er fantastisk at se hvor gode de er til at gribe chancen når de får den, siger sportschef Morten Hagen.