Grums – et besøg i den svenske Division II

Foto: Jan Korsgaard

I fjor var FACEOFF i Färjestad/Karlstad for at besøge Jesper B. Jensen i den svenske storklub. En halv times togrejse derfra ligger Grums, en lille og traditionsrig hockeyby. FACEOFF besøgte Grums og den svenske Division II på en rigtig kold vinteraften. Læs her en rapport fra den enorme svenske underskov af ishockeykampe- og klubber. 

Manden har musefælder i bunden af bilen. Det er bælgravende mørkt. FACEOFF’s samlede redaktion er landet i byen Grums.

En lille halv time i tog fra banegården i Karlstad har ført os ud til den dybe, svenske provins. Vi skal se ishockey, og ude på parkeringspladsen foran den lokale ”KONSUM” tager vi fat i den første og bedste mand for at høre i hvilken retning, Billerudshallen ligger.

”Kom ind, så skal jeg køre jer”, siger han venligt – og fjerner først musefælderne.

Hvorfor han egentlig har musefælder i bilen venter vi – forundret – med at diskutere, til vi kommer ud. For selv i Sverige har man vel ikke dørene i sin Volvo Stationcar stående åben i nattetimerne. Eller hvad?

Vi ankommer til Billerudshallen fem minutter senere. Manden med musefælderne har ikke frygtelig megen forstand på ishockey, påstår han. Men han påpeger gerne, at Grums har produceret en række ganske store ishockeyspillere gennem tiderne.

Han nævner Tre Kronor og NHL-legenderne Dan Labraaten og Thomas Steen – og et hurtigt opslag på Wikipedia, da vi kommer hjem, fortæller at historien er sand. Et andet stort Grums-navn er den tidligere AaB-spiller Pär Bäcker – uden sammenligning med de to førstnævnte i øvrigt.

Det er råkoldt og blæsende, da den venlige ældre herre i Volvoen sætter os af. Der er kamp i aften. I rækken Division 2 Västra C, hvor en række små klubber fra Värmland slås om pladserne i Alltvåan og dermed mulighed for at rykke op i Division I.

*
Det koster 60 svenske kroner at komme ind til kampen mellem Grums Hockey og Viking HC fra byen Hagfors, der ligger halvanden times kørsel nordpå.

Hallen er lys og kold. Minder lidt om omgivelserne i den gamle Vojens Skøjtehal med tribuner af lyst træ og udelukkende ståpladser på begge sider. I hjørnet har klubrummet, Café Ørnen, åbent, og en hamburger koster 35 kroner. Man skal selv fylde salat, dressing, agurk og løg på.

På væggene hænger billeder af tidligere mandskaber, og overfor Café Ørnen er der billeder af de spillere, der har kvalificeret sig til som elever på det lokale hockeygymnasium.

Der er lidt over 5000 indbyggere i Grums, der tilbage i 50’erne faktisk var en af Sveriges store klubber. I slutningen af 50’erne vandt Grums bronzemedaljer i kampen om det svenske mesterskab og spillede træningskampe mod landsholdene fra USA og Tjekkoslovakiet!

Det mærker man trods alt ikke denne aften i Billerudshallen, hvor et sted mellem 120 og 180 tilskuere har betalt entrépenge for at se de lokale helte banke vikingerne fra Hagfors hjem. Grums ligger i toppen, Viking HC i bunden.

Vi begynder at regne på sagen, og vurderer, at Grums som tophold i Division 2 må ligge et sted mellem nummer 90 og 100 på Sveriges-ranglisten. Viking HC som bundhold et godt stykke længere nede.

Alligevel stiller begge hold op med fire fulde kæder.

*

Inden kampen er der blomster til den lokale juniorspiller Robert Basth, der for nylig har vundet TV-puck-turneringen for ishockeydistrikterne i Sverige. Basth og Värmland vandt 2-1 over Göteborg i finalen.
15-20 af de mest entusiastiske Grums-fans klapper hjemmeholdet taktfast ind, mens Viking HC stille og roligt skøjter ind. I øvrigt med den tidligere Odense-træner Ulf Weinstock i boksen. Han er umiddelbart det eneste navn med ”dansk forbindelse”, vi kan genkende på holdopstillingen.

Grums Hockey dominerer fra kampens begyndelse. Ser hurtigere og smartere ud end gæsterne i sort. Der er tydeligvis forskel på top og bund i Division 2, og når Viking HC endelig kommer til afslutning, bliver de stoppet af Grums-keeperen med det lækre navn Sebastian De Massa.

Vi vurderer Grums til i hvert fald at kunne følge med på dansk 1. divisionsniveau. Tempoet er måske knap så højt, men sædvanen tro er svenskerne godt taktisk og teknisk skolet. Den langhårede kaptajn for hjemmeholdet, Oskar Södergren, har klasse til mere. Han scorer kampens første mål.

I syv sæsoner har Grums Hockeys ene af to udlændinge, Ziga Oblak, pendlet mellem Åmals IK, Gislaved og Grums og huseret i Division 2. Han er tidligere slovensk U-landsholdsspiller og står for aftenens absolutte højdepunkt, da han fra godt to meters afstand smadrer et slagskud op i krogen uden chance for gæsternes målmand. Grums Hockey vinder 7-2. Som forventet. En pligtsejr.

Måske hedder det Division I, flere tilskuere og mere opmærksomhed i næste sæson for en af de mange fine og traditionsrige klubber i Sveriges store hockeyjungle.

Der skal nok komme et par SHL-spillere og måske endda en NHL’er ud fra Grums i det kommende tiår. Masser af knægte med strikhuer render rundt og drømmer om at blive næste generations stjerner.

Manden med musefælder i bunden af bilen er for længst kørt hjem, da vi forlader hallen. Men hockeykulturen i Grums er der stadig. Og den består i mange år endnu.