Graz: “Honeymoon over” efter trænerskifte

Det gik godt for danskerklubben Graz 99ers efter trænerskiftet fra Todd Bjorkstrand til Ivo Jan. Efter sloveneren trådte til brillerede Graz – med Sebastian Dahm og Morten Poulsen – med en stime på seks sejre i træk. Men nu er hverdagen igen indtrådt hos klubben, der i går tabte hjemme 2-5 mod ungarske AV19 Fehervar. Som vi husker, er der både ungarsk, slovensk, slovakisk og italiensk islæt i den internationale østrigske Erste Bank Eishockey Liga.

Det var Graz’ tredje nederlag på stribe, og der er nu 11 point op til den sjetteplads, der giver adgang til det øverste mellemspil, der igen er en sikker adgang til det efterfølgende slutspil.

Sebastian Dahm står med en redningprocent på 92.1 i alt og havde i går en mindre god aften med en redningsprocent på 85.3. Morten Poulsen står med fem mål og fem assister og -15 i plus/minus-statistikken.

Form
1. Salzburg 19 12 1 1 5 64:51 39
2. Linz 19 10 2 2 5 50:40 36
3. Znojmo 19 10 1 3 5 67:48 35
4. Dornbirn 19 10 1 2 6 49:39 34
5. Klagenfurt 19 8 3 3 5 64:57 33
6. Bolzano 19 8 3 2 6 50:44 32
7. Vienna 19 7 4 0 8 51:43 29
8. Innsbruck 19 7 2 1 9 41:55 26
9. Fehervar AV19 19 6 2 3 8 41:51 25
10. Villach 19 6 1 2 10 43:48 22
11. Graz 19 5 2 2 10 41:59 21
12. O. Ljubljana 19 2 1 2 14 43:69 10