Gotto snart klar, Dau kan være alvorligt skadet

SønderjyskE offentliggjorde tidligere i dag købet af den svenske wing, Jonas Johansson. Et køb, der kom hurtigt i stand, fordi svenskeren var blevet enig med Stavanger Oilers om at annullere kontrakten efter gensidig overenskomst, samtidig med, at SønderjyskE’s skadessituation var blevet skærpet.

I forvejen har Anders Overmark og Anders Førster siddet ude med skader i de seneste kampe, og i fredags blev Tyler Gotto skadet efter den hårde tackling, som Christopher Frederiksen udsatte ham for, men Gotto synes at være tilbage inden længe. Ligeledes er Søren Dau blevet ramt af en knæskade og Henrik Nielsen også blevet skadet. SønderjyskE skriver følgende om skaderne:

“Gotto er endnu ikke begyndt at træne efter hjernerystelsen, og som sædvanligt med den slags skader er det svært at spå om tidshorisonten. Går alt vel, så er han tilbage på isen igen denne uge. Dau skal have sit knæ scannet, og mens der kan gå flere måneder, inden han er tilbage, så er Nielsen forhåbentlig kun ude nogle uger.”

Her i øvrigt SønderjyskE web-tv med træner Dan Cemans kommentar til den nye svenske wing, Jonas Johansson: