Gladsaxe henter to nye

I gennem de sidste tre sæsoner har en hver tilgang været kærkommen i Gladsaxe. Det faktum, at man nu har oprustet ganske stabilt gennem opstarten af denne sæson, betyder at man ikke længere tager hvad der end måtte komme ind ad døren. 

Derfor har klubben været selektive i opstarten af sæsonen. Og cheftræner Jacob Volf har fået to nye offensive spillere ind i form af Joshua Rye Petersen og Jonas Breki Magnusson.

Joshua Rye Petersen kommer fra Herlev, med en kort afstikker til Aalborg år tilbage. Op til denne sæson havde han egentligt besluttet sig for at stoppe, men har nu fundet glæden igen.

– Jeg havde egentligt ikke lysten til at spille, men jeg har nu savnet hockeyen. Og derfor ville jeg gerne starte op. Og da jeg så holdte møde med Gladsaxe var der kemi. Så jeg skifter til Gladsaxe for resten af sæsonen.

Samtidigt har Gladsaxe fået tilgang af den gamle kending, Jonas Breki Magnusson, der ikke behøver den store introduktion blandt Gladsaxe-tilhængere. Alligevel er det værd at bemærke sig, at Breki har været omkring både Amager og Gladsaxe af flere omgange. Og så har Breki været tilknyttet det islandske landsholdssystem gennem de seneste 18 sæsoner.

Gladsaxe begynder altså offensivt at se spændende ud. Det skal blive spændende at se, hvorvidt holdet kan forløse deres potentiale. Indtil videre har holdet gang i den bedste sæson i mange år.