“Girl’s Night Out” hos Copenhagen Falcons i næste weekend

Copenhagen Falcons satser benhårdt på pige- og kvindeishockeyen, og godt 40 procent af medlemmerne i klubben i Ørestaden er piger og kvinder. Derfor glæder Falcons sig ekstra meget til næste lørdag weekend, hvor klubben holder Girls’s Night Out i Ørestad Skøjtehal.

Det er et arrangementet, der henvender sig til piger og kvinder, der gerne vil prøve kræfter med sporten – og rutinerede såvel som urutinerede er inviteret. Arrangementet er en del af den internationale “Girl’s Hockey Weekend”, der løber af stablen over hele verden i næste weekend.

– Det bliver en fed aften med to ispas, oplæg, mad og pigehygge, skriver Copenhagen Falcons, der disker op med dygtige instruktører i form af klubbens træner Camilla Søgaard og landsholdsbacken Malene Frandsen, der i dag spiller i Malmö Redhawks. 

Programmet ser således ud: 
17:00 Velkomst
17:05 Erfaringer som pige i ishockey v/ landsholdsback Malene Frandsen (der også er med 1. ispas)
17:30 1. ispas under ledelse af Falcons’ cheftræner og tidl. landsholdsspiller Camilla Søgaard
18:45 Aftensmad
19:15 Gruppearbejde: Hvordan får vi flere piger til at spille ishockey? (resultatet afleveres til DIU).
19:45 2. ispas under ledelse af Falcons’ cheftræner og tidl. landsholdsspiller Camilla Søgaard
21:00 Film på storskærm, hygge og lørdagsslik
23:00 Farvel og tak

Pris 150 kr. (overføres efter bekræftelse på tilmelding). Først-til-mølle. Max. 50 deltagere.
Tilmelding på: formand@copenhagenfalcons.dk 
Tilmeldingsfrist: 2. oktober

“Girls’ Night Out” er Copenhagen Falcons’ bud på et arrangement i forbindelse med det internationale ishockey forbunds (IIHF) “World Girls’ Ice Hockey Weekend”