Gentofte giver debut til finsk back i aften

Gentofte Stars har hentet forstærkning.

Og ikke overraskende bliver klubbens finske kontingent forøget med en ny back til Karsten Arvidsens trup.

Det bliver 24-årige Julius Nyqvist, der foreløbig er på en tryout i en måned.

Han har spillet lige over 100 kampe i den finske Liiga, og det samme antal kampe i den næstbedste række, Mestis.

Karsten Arvidsen, træner i Gentofte, om sin nye mand, der allerede i aften debuterer for klubben i kampen mod Hvidovre.

– Julius er en stærk tovejs back, dygtig allround back, og med hans rightfatning bliver det en ekstra kvalitet i vores spil med pucken. Vi er glade og stolte over,vi har skabt en klub, hvor spillere gerne vil spille,, for Julius har i lang tid gerne ville til klubben, nu er det så lykkes os at kunne tilbyde ham en måneds kontakt på tryout.