Game center: Rødovre-Herning

Før kampen: Rødovre i aften på hjemmebane mod Herning og i Rødovre Skøjte Arena er Mighty Bulls ganske svære at danse med. Jesper Duus’ mandskab har vundet seks ud af ni hjemmekampe rent, og kun SønderjyskE og Odense har været i stand til at rive alle tre point med hjem fra Rødovre.

Jesper Duus stærkt skøjtende mandskab kommer altid aggressivt på udeholdet fra første skift, og det er den behandling, Herning skal være forberedt på fra første dommerfløjt. Samtidig kommer Rødovre med stor revanchelyst efter det noget overraskende nederlag i søndags i Aalborg, hvor Mighty Bulls-mandskabet mistede tre uventede point i kampen for den top fire-plads som må være Duus’ erklærede mål i grundspillet.

Herning vandt søndag 2-1 over Frederikshavn, og havde fået Rasmus Knudsen med ind i backlinjen, der stadig er rent dansk. Knudsen er en ganske tung og fysisk back, der tidligere har været i udkanten af Blue Fox-holdet under Todd Bjorkstrand.

– Jeg har trænet med Blue Fox-truppen nogle gange den seneste tid, og det var dejligt at være med til en kamp i omklædningsrummet. Jeg er blevet taget godt imod af gutterne, og jeg håber da, at det fremadrettet bliver til mere, siger den 22-årige back til Herning Folkeblad.

Han har i øvrigt også en afstikker til Aalborg på sit cv.

Blue Fox-topscorer Jordan George til Herning Folkeblad efter 2-1-sejren over Frederikshavn.

– Det er en dejlig fornemmelse at slå topholdet. Vi skøjter godt og spiller for hinanden, og så holder vi os ude af straffeboksen. Det øger sandsynligheden for at vinde markant, når man kan det, lød det fra George.

Hold øje med: Defensivt virker det ganske solidt hos Herning for øjeblikket, og træner Simioni vil stensikkert også lægge vægt på, at der holdes rent nede foran Pisar – eller Nielsen? – som det vigtigste punkt i aften. Hos Rødovre har Anders Schultz været skadet i en stor del af sæsonen, men nu er han altså tilbage som forward. Viser han sin målfarlighed i aften?

Holdene: Herning stadig uden Mathias Mølgaard i søndagens kamp, mens Rødovre havde en skadesfri trup med til Aalborg i søndags.