Game center: Rødovre-Esbjerg

Før kampen: Skøjtestærke Rødovre mod nordamerikansk-prægede Esbjerg. Endnu et interessant opgør i kampen om pladserne i top fire i Metal Ligaen, hvor det efterhånden ligner kamp mellem Esbjerg, Odense, Rødovre og Herning om de absolut vigtige tredje- og fjerdepladser, der naturligvis giver retten til hjemmebane i kvartfinaleserien og måske også et lille mentalt overtag.

Både Esbjerg og Rødovre har længe ligget til at blive mellem de fire første, men begge hold er gået lidt ned i kadence på det seneste, og svinger lige rigeligt i præstationerne. Derfor har formstærke Herning og Odense altså fået lejlighed til at koble sig på.

– Vi har spillet udmærket ishockey på det seneste, men har ikke altid fået det udbytte vi ønskede i form af en sejr. Så vi skal fortsætte med at arbejde, betragte det kamp for kamp og kun have fokus på det næste udfordring, som altså er fredag aften i Rødovre, siger træner Mark Pederson i klubbens kampoptakt.

– Vi har talt om og arbejdet på, at forbedre spillet i over- og undertal. Her skal vore formationer blive bedre. Så det er op til spillerne at præstere og udføre planen, så vi får udbytte af det på scoringstavlen.

– Lykkes det, er vi nået langt. Men vi skal også være bedre i omstillingerne fra spillet med puck til spillet uden puckkontrol. Og på samme måde, når vi har erobret pucken skal vi vende spillet hurtigt. Det kan være afgørende, lyder devisen fra Esbjerg-træneren.

Rødovre spillede en fornuftig kamp i Odense tirsdag aften, og havde i den grad momentum efter udligningen til 2-2. Men en udvisning til Jannik Karvinen kostede fynboernes afgørende mål, selv om Rødovre virkelig trykkede på til sidst. Både Karvinen og Phillip Bruggisser blev kørt stenhårdt af Jesper Duus i kampens afgørende fase, hvor alt om fire kæder blev glemt.

Men måske var det investeringen i mange folk, der betød, at Rødovre så ud til at have flest kræfter i den sidste halve time i Odense – trods nederlaget.

Holdene: Esben Nielsen er skadet hos Esbjerg, og er ikke med i aften, mens Mike Rådde sad ude i tirsdags for Rødovre.

Hold øje med: Phillip Bruggisser fik enorme mængder af spilletid og var en nøglespiller i alle facetter, da Rødovre tabte 2-3 i Odense. Hos Esbjerg