Game center: Rødovre-Aalborg

Før kampen: Det er altid vanskeligt at komme til Rødovre Skøjte Arena fredag og trods hjemmeholdets 2-5-nederlag i søndags i Herning er der ingen tvivl om, at Mighty Bulls er favorit i aften mod et Aalborg-hold, der er lidt såret for tiden. Pirates tabte sidste fredag med 1-9 i SE Arena, men det var nederlaget mandag hjemme mod Odense, der for alvor gjorde ondt på aalborgenserne.

Med en sejr i den match kunne Pirates have fundet et eller andet håb om ottendepladsen, der lige nu er vanskelig at se for nordjyderne.

Der skal ganske enkelt mere til end mål fra førstekæden, hvis aalborgenserne skal gøre sig håb om at komme højere op i tabellen.

Større er optimismen hos Rødovre Mighty Bulls, der ligger helt lunt i tabellen. Mighty Bulls går stenhårdt efter fjerdepladsen, så holdet ikke bliver valgbart i slutspillets kvartfinaleserie. Søndag i Herning var Mighty Bulls foran 2-1 – men smed føringen i sidste periode.

Ikke mindst fordi Mighty Bulls blev ramt af en række udvisninger, som træner Jesper Duus rasede over umiddelbart efter kampen. Jonas Sass kaldte det for “en dårlig hockeykamp” overfor Rødovre Lokal Nyt, så der er ingen tvivl om, at Mighty Bulls-spillerne er opsatte på at tage revanche i aften.

Hold øje med: Altid energiske Jonas Sass kæmper hårdt for øjeblikket og bliver mere og mere toneangivende for Rødovre. Stærk energi. Nicolai Meyer gjorde det igen mod Odense senest. Tre point og han er stadig absolut farligste dansker i Metal Ligaen.

Holdene: Rødovre var uden Stefan Ridderwall søndag i Herning. Er han klar igen. Aalborg er uden de skadede backer Anders Thode og Kristian Kodal melder klubbens hjemmeside.