Game center: Odense-Herning

Før kampen: Mario Simioni kalder det en seks-points kamp, Odense Bulldogs kalder det en fredagsfest, så mon ikke der bliver gang i sagerne i aften i Bryggeriet Vestfyen Arena. Det plejer der at være, når Herning og Odense tørner sammen, og måske der kommer hul på Hernings målbyld i aften mod det traditionelt åbne Bulldogs-hold.

Det hører ikke til sjældenhederne, at Odense lukker mange mål, og det skete i de sidste fire kampe før landsholdspausen, hvor Bulldogs lukkede 18 mål ind i alt.

– Vi har scoret en del mål, men vi har lukket dumme mål ind. I den seneste kamp mod Herlev var det latterlige mål, vi fik imod os, siger Odense-træner Brad Gratton til Fyens Stiftstidende om problemerne i defensiven.

– Vi skal blive bedre til at fastholde føringerne. Vi er nødt til at lære, hvordan vi vinder kampe. Det handler blandt andet om ikke at være på den forkerte side af pucken, tilføjer han.

Ganske vigtigt for Odense er det, at Simon Grønvaldt er tilbage på holdet. Han har holdt pause i en håndfuld kampe, efter sigende på grund af efterveerne fra en hjernerystelse. Hans unge afløser Oliver Larsen har i den periode fået et ganske fint gennembrud, men ryger formentlig tilbage som syvendeback.

Første indbyrdes møde i sæsonen mellem de to hold vandt Herning med 4-1 i Kvik Hockey Arena.

Hold øje med: I al ubemærkethed er Odenses Joakim Nettelbladt en af Metal Ligaens mest offensivt stærke backs. 16 point hidtil gør den stærke Nettelbladt til en faktor fremad banen også. Hos Herning var Joachim Linnet stærkt arbejdende i de faser, hvor Herning havde fat i Frederikshavn mandag aften.

Holdene: Odenses første kamp efter pausen, så mon ikke fynboerne kommer ud med hele kavaleriet. Hos Blue Fox var topscorer Jordan George ude i tirsdags, og midtjyderne valgte at hemmeligholde, hvilken skade, der plagede ham