Game center: Frederikshavn-Herning

Før kampen: Frederikshavn mod Herning er en virkelig interessant match i dette øjeblik. Frederikshavnerne er på førstepladsen for øjeblikket, mens gæsterne fra Herning er det bedste hold, hvis man tager Metal Liga-holdenes 10 seneste opgør.

Og Herning-træner Mario Simioni, der så en anelse træt ud i begyndelsen af sæsonen, har også fået gløden tilbage efter nogle gode måneder.

– Vi startede sæsonen med skidt spil og svigtende resultater, men hvis man kigger på vores seneste 20 kampe, så er vi det hold, der har spillet den bedste hockey, siger han til Herning Folkeblad.

– Jeg synes, vi har set stærke ud i de sidste seks kampe. Og også denne gang var det en fornøjelse at se spillerne levere godt spil, krydret med effektivet i både undertal og powerplay. Vi er skarpe, tilføjer han.

Testen kan knapt blive meget større end i aften mod Metal Ligaens førerhold fra Frederikshavn, der har set stabile ud over hele sæsonen. Nordjyderne har døjet lidt med skader på det seneste, men har alligevel formået at holde forfølgerne på afstand. En virkelig storkamp venter i Scanel Hockey Arena, hvor Herning med en “ren sejr” måske endda kan spille sig ind i kampen om førstepladsen med den stærkt stigende formkurve og en kamp i hånden.

Holdene: Frederikshavn savnede folk i kampen mod Esbjerg fredag aften: Sebastian Svendsen, Emil Birk, Mathias Bau og Christian Chapman var ude for nordjyderne. Herning er ved at være tilbage på nogenlunde kraft: Kun Bjørn Uldall og Thomas Andersen var ude senest og de to får endda svært ved at komme tilbage på et efterhånden meget bredt Blue Fox-hold.

Hold øje med: Den nye mand i Frederikshavn, Robert Carlsson, skød sig ind med en scoring i fredagens kamp mod Esbjerg og arbejder hårdt. Hos Herning fik den nye back, Ales Sova, en fin debut hjemme mod Rødovre.

Sidste kampresultater: FREDERIKSHAVN
22.01.16 MET Frederikshavn Esbjerg 4 : 3
(3 : 3)
19.01.16 MET Rødovre Mighty Bulls Frederikshavn 5 : 2
15.01.16 MET Frederikshavn Odense 6 : 2
11.01.16 MET SønderjyskE Frederikshavn 4 : 2
09.01.16 MET Esbjerg Frederikshavn 0 : 1
(0 : 0)
Sidste kampresultater: HERNING
22.01.16 MET Herning Rødovre Mighty Bulls 3 : 0
19.01.16 MET Odense Herning 4 : 9
17.01.16 MET Herlev Eagles Herning 3 : 4
15.01.16 MET Herning SønderjyskE 2 : 3
(2 : 2)
10.01.16 CON Rouen Herning 4 : 0
Head-to-head kampe: FREDERIKSHAVN – HERNING
29.11.15 MET Herning Frederikshavn 2 : 1
(1 : 1)
09.11.15 MET Frederikshavn Herning 4 : 2
22.09.15 MET Herning Frederikshavn 0 : 3
12.09.15 MET Herning Frederikshavn 3 : 1
11.09.15 MET Frederikshavn Herning 3 : 0