Game center: Frederikshavn-Gentofte

Før kampen: Frederikshavn White Hawks tager for tredje gang i løbet af sæsonen. De mødtes to gange midt i oktober, og dengang var det lidt overraskende for de fleste, at Gentofte løb med fem af seks mulige point. Det er det næppe mere, set i tabellens nuværende kontekst.

Efter en fantastisk stime på otte kampe uden nederlag i ordinær spilletid, måtte Stars dog ned med nakken fredag aften i Esbjerg. Gentofte-spillerne er efter nederlaget blevet på den vestlige side af bælterne, og har trænet i Herning i løbet af lørdagen.

Dermed har Stars-spillerne fået den absolut optimale opladning til klokken 14-kampen i Scanel Hockey Arena, og kommer uden de berømte busben, som sjællandske hold ofte har i Frederikshavn.

Nordjyderne er revanchesultne på flere parametre. Også efter det ærgerlige 3-4-nederlag i Vojens fredag aften, hvor White Hawks førte 3-2 og havde fem minutters fordel af overtal i slutfasen. Alligevel lykkedes det for SønderjyskE at udligne og altså vinde i overtid.

Dermed kom Frederikshavn ikke tættere på topholdet fredag aften, men kan altså i eftermiddag lukke lidt af luften til Vojens-mandskabet igen.

Holdene: Gentofte har hele kavaleriet med i det jyske, mens Frederikshavn fredag aften måtte undvære svenske Markus Olsson. Måske også Niclas Edman har mén af det tryk han fik i slutfasen af kampen fredag aften?

Hold øje med: Målmand Teemu Seppänen bliver en nøglefigur for Gentofte i en svær udekamp, mens Frederikshavn fredag aften havde en stærkt kørende Steffen Klarskov i Vojens. Det blev til et mål og en assist for ham.