Game center: Aalborg-Frederikshavn

Før kampen: Det her bliver stort. 5000 tilskuere i en udsolgt Gigantium, hvor en række sponsorer har købt kampen mellem Aalborg og Frederikshavn. Pirates kommer i den grad med optimisme og glæde – trods nederlaget til Rødovre – som de unge aalborgensere lynhurtigt har rystet af.

– Rødovre kom hårdest ud til kampen i tirsdags, og de ville det mere. Jeg ved ærlig talt ikke, hvorfor det var sådan, siger forwarden. Det er ærgerligt, men vi har stadigvæk ottendepladsen, og den vil vi kæmpe for at bevare, siger Aalborg-forwarden Sebastian Ehlers til Nordjyske.

Pirates har haft problemer med lokalrivalerne tidligere på sæsonen, og det seneste opgør vandt Frederikshavn med stensikre 10-2 i Scanel Hockey Arena. Og tidligere i sæsonen har White Hawks gjort rent bord mod Pirates både i Metal Liga-kampene og to venskabskampe.

Men situationen synes anderledes i aften, hvor Aalborg faktisk i de 10 seneste kampe har hentet tre point mere end Frederikshavn.

Spørgsmålet er selvfølgelig om Frederikshavn kan sætte en stopper for Aalborgs udmærkede førstefemmer, hvor det ikke blot er Meyer, der stikker frem, men også de to svenske backer Lars Lundin og Robin Karlsson, der gør et habilt job.

White Hawks spillede en halvskidt og blev holdt kraftigt nede mod Herning i tirsdags.

– Det er klart, at vi søger at få så mange sejre som muligt, for vi vil meget gerne holde fast i den førsteplads. Og det er da rigtigt, at vores spil ikke er helt der, hvor vi gerne vil have, at det skal være i øjeblikket, men det handler om at fighte sig igennem det, og det er jeg sikker på, at vi nok skal kunne gøre, siger White Hawks-målmand George Sørensen til Nordjyske.

Hold øje med: Nicolai Meyer vil gøre alt for at drille sine gamle holdkammerater foran 5000 tilskuere i Gigantium. Hos Frederikshavn får vi en topmotiveret Mathias Bau, der vil gøre op for miseren i kampen mod Herning, hvor han brokkede sig til en større straf.

Holdene: Aalborg Pirates kommer med alle mand høj – bortset fra Anders Thode. Frederikshavn spillede tirsdagens kamp mod Herning uden Emil Birk og Christian Chapman.

Sidste kampresultater: AALBORG PIRATES
26.01.16 MET Rødovre Mighty Bulls Aalborg Pirates 4 : 2
22.01.16 MET Aalborg Pirates Odense 3 : 2
19.01.16 MET SønderjyskE Aalborg Pirates 1 : 2
15.01.16 MET Aalborg Pirates Herlev Eagles 2 : 3
(2 : 2)
12.01.16 MET Rungsted Aalborg Pirates 3 : 4

 

Sidste kampresultater: FREDERIKSHAVN
26.01.16 MET Frederikshavn Herning 1 : 4
22.01.16 MET Frederikshavn Esbjerg 4 : 3
(3 : 3)
19.01.16 MET Rødovre Mighty Bulls Frederikshavn 5 : 2
15.01.16 MET Frederikshavn Odense 6 : 2
11.01.16 MET SønderjyskE Frederikshavn 4 : 2

 

Head-to-head kampe: AALBORG PIRATES – FREDERIKSHAVN
27.11.15 MET Frederikshavn Aalborg Pirates 10 : 2
19.09.15 MET Frederikshavn Aalborg Pirates 3 : 1
18.09.15 MET Aalborg Pirates Frederikshavn 4 : 6
19.08.15 VEN Frederikshavn Aalborg Pirates 3 : 2
11.08.15 VEN Aalborg Pirates Frederikshavn 2 : 3