Galbraith ramt af puck og kørt på sygehuset

Daniel K. Hansen - S¿nderjyskE Ishockey - Foto: Bluelinemedia.dk -

Daniel Galbraith, SønderjyskE’s rutinerede back, måtte en tur på sygehuset efter kampen i aftes i Esbjerg. Han blev ramt på kinden af en puck, umiddelbart før Esbjergs 2-0-scoring – og sønderjyderne protesterede over, at der ikke blev fløjtet af. 

Efter kampen ville sportschef og assisterende træner Kim Lykkeskov dog ikke bringe temaet op. 

– Daniel blev ramt på kinden og måtte også syes. Han kom på sygehuset og vi ved for øjeblikket ikke, hvor slemt det er, sagde han lige efter kampen til Der Nordschleswiger. 

– Om kampen skulle være afbrudt eller ej? Der skal vores fokus ikke ligge. Vi må kigge på søndagens kamp. Vi lagde pres på Esbjerg i tredje periode. Det skal vi tage med os, lød det fra Lykkeskov.