Galansky varmer op og synes klar i Granly Hockey Arena

Vojens Efterskole
©iShoot.dk
Vojens Efterskole

Et af de store dramaer i den her uge har været, hvorvidt Tadeas Galansky er med i målet for Frederikshavn i aften i Esbjerg.

320×360 artikel

Det synes at være tilfældet, for tjekken, der efterhånden har stor erfaring i dansk ishockey og vandt DM-guld med Aalborg i fjor, er på isen for at varme op i det vestjyske.

Tadeas Galansky skøjtede kl 18:48 på isen i Granly Hockey Arena til øredøvende jubel fra de omkring 100 supportere der har taget turen til Vestjylland. Galansky klarer foreløbig opvarmningen, men reservekeeper Aphiwat Iversen har gang i en grundigere opvarmning end vanligt. 

Begge trænere er tvunget til at omrokere i forhold til sidste kamp.

Frederikshavn-træner Jari Pasanen skal kun erstatte Mathias Mølgaard, mens Mark Pederson har masser af mangler i angrebskæden: Hverken Colin Vock, Kim Karlsson eller karantæneramte Wejse og Andersen er med.