Fuldendt Herlev-hold kommer sultent ind til næste sæson

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Herlev Eagles er klar til den kommende sæson, og fik netop i den forgangne uge lagt de sidste brikker i puslespillet for truppen til sæsonen 2016/17.

– Det har været vigtigt for os at skabe noget ro omkring Herlev Eagles og få noget kontinuitet i truppen. JP har en toårig aftale og Filip Faurholm står ved hans side igen i den kommende sæson.

– Deres arbejde med at motivere truppen og udvikle de unge spillere er en kæmpe del af, at det har været relativt nemt at forlænge med 13 spillere.  Der er virkelig tro på tingene og jeg er sikker på vi kommer til at se et meget sultent Herlev-hold i efteråret, siger klubbens sportsdirektør Nicolai Flindt, der understreger, at Herlev stadig er “et sted, man ønsker at være”, som han udtrykker det på klubbens hjemmeside.

– Med tilførslen af seks nye imports og fire nye danske spillere (Frederik Høeg, Mikkel Ankjær, Tobias Ruelykke og Mathias Thinnesen) synes jeg, at truppen ser styrket ud i forhold til de forrige sæsoner.  Nu skal trænere og spillere vise at vi har valgt rigtigt og at Herlev Eagles rykker sig i år, tilføjer han.

Flindt udelukker dog ikke, at der tilføres en enkelt eller to spillere til den kommende sæson.

– Vi er alle overbeviste om, at vi går en spændende sæson i møde og alle er indstillet på, at vi i hvert fald skal i slutspillet i år. Vi glæder os alle til at komme i gang, så nu er det bare at vente på, at det bliver august, siger han.

Brøndby intro artikler