Frederik Andersen skulderskadet – foreløbig ude en til to uger

Foto: Jan Korsgaard

Frederik Andersen ramlede i dagens kamp mod Slovenien ind Oliver Bjorkstrand og måtte udgå med en skulderskade. Det koster foreløbig Andersen en pause på en til to uger, skriver Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse, der lyder således.

– Frederik Andersen har været til MRI-scanning på hospitalet og er netop blevet dømt ude i en til to uger på grund af mindre læsioner i den skulder, han landede på efter det hændelige sammenstød med Oliver Björkstrand sent i kampen mod Slovenien.

– Vi arbejder lige nu på at få Frederik til Toronto hurtigst muligt, så de kan foretage deres egne checks og vurderinger og forhåbentligt få “Frede” klar til World Cup of Hockey senere i september, lyder det.