Frederik Andersen kommer ikke til VM

Den danske topmålmand Frederik Andersen kommer desværre ikke til VM i Moskva, skriver Danmarks Ishockey Union i en pressemeddelelse.

Frederik Andersens klub Anaheim Ducks blev natten til fredag slået ud af NHL-slutspillet efter et nederlag i kamp syv mod Nashville Predators, og straks begyndte spekulationerne om, at Danmark måske kunne få glæde af Andersen i hele gruppespillet ved VM.

Det er Frederik Andersens uafklarede kontraktforhold, der betyder, at han vurderer, at VM ikke er en god idé.

‐ Efter samtaler med Anaheim og min agent er jeg desværre nød til at melde fra i denne omgang. Mine uafklarede kontraktforhold gør, at jeg er blevet opfordret til at springe VM over af både min klub og min agent. Jeg håber at min fremtid hurtigt falder på plads så jeg igen med sindsro kan deltage på landsholdet, si

Landstræner Jan Karlsson modtager beslutningen med fattet skuffelse, skriver Danmarks Ishockey Union.

‐ Ville vi gerne have Frederik Andersen med til VM? Ja naturligvis! Men vi må også erkende, at som sporten er skruet sammen, kan det ende med disse beslutninger fra spillere uden kontrakt. Vi tager beslutningen til efterretning og glæder os til at se Frederik igen til OL-kvalifikationen i Minsk.