Forsøg nummer 17 mod Sverige – Danmarks kæder!

Peter Regin - Danske landshold - Stéphane Da Costa - Franske landshold - Foto: Bluelinemedia.dk -

Sverige kommer til Danmark i aften, hvor Tre Kronor er storfavorit mod de danske løver. Sådan er det altid, og historien viser også, at svenskerne dominerer mod Janne Karlssons tropper.

Sverige har 16 sejre i 16 kampe mod Danmark, og det seneste møde finder vi ved VM, hvor Danmark faktisk drillede de blå-gule. Sverige vandt 4-2, men kunne slet ikke styre Nikolaj Ehlers, der imponerede selv de skarpeste svenske eksperter. 

Ehlers er ikke med i aften, men det er ganske navnkundigt mandskab, Danmark stiller med i aften. Oliver Lauridsen, Peter Regin og Nicklas Jensen er med inde på holdet i Bitcoin Arena, der har George Sørensen på mål.

Her er Danmarks mandskab:

Angrebskæderne ser ud som følger: 
* Nicklas Jensen, Peter Regin, Thomas Spelling
* Kristoffer Lauridsen, Nick Olesen, Kristian Jensen
* Steffen Klarskov, Mads Eller, Martin Asperup
* Søren Nielsen, Morten Poulsen, Martin Larsen

Backkæderne ser således ud: 
* Oliver Lauridsen, Jesper Jensen Aabo
* Lasse Lassen, Matias Lassen
* Emil Kristensen, Nicholas B. Jensen
* Oliver Larsen