FØR LØRDAGS-PLAY IN: To giftige kampe i vente

Der var slutspilsstemning både i Vojens og Herlev i aftes, hvor begge hjemmehold fik udlignet til 1-1 i de to serier.

Dermed har vi altså to gange bedst af tre i aften, når det igen bliver alvor og serierne vender. I aften spiller vi altså i Odense og i Gentofte, og på Fyn har hjemmeholdet altså to rene sejre i grundspillet over Herlev at se tilbage på. 

Odense kom forfærdeligt fra start i kampen i Herlev i går og lod sig overrumple med to scoringer inden der var gået to minutter. Derfor blev det i den grad opad bakke for fynboerne i resten af kampen mod et hårdtarbejdende hjemmehold. 

Det var fysisk, stenhårdt og med bidsk stemning spillerne imellem i Herlev – og det kan næppe undgå at blive en kamp af samme karakter i aften. Begge holds spillere kender hinanden ud og ind, og der er mange tidligere holdkammerater, der ikke vil slås ud af hinanden.

I går stjal Thomas Søndergaard-kæden billedet for Herlev i begyndelsen, og det er den kæde, fynboerne skal holde fra scoringer i aften. 

Kunne en Yannick Vedel i topform være Odenses offensive våben i aften?

Fynboerne er ofte kommet godt fra start på hjemmebane. Og faktisk har Odense i sæsonens to hjemmekampe overrumplet Herlev med hurtige føring.

I Gentofte var det SønderjyskE, der havde teten med føringer mod det velstrukturerede Gentofte-hold gennem det meste af kampen. Og sikke en kamp, det var i Vojens.

Den begynde stille, men sluttede med maksimal intensitet.

Gentoftes finner fik kæmpe spilletid, som kampen skred frem, men i sidste sæsons slutspil betød det altså ikke noget for Virtala og co., snarere tværtimod.

I går virkede Gentoftes powerplay også skarpere end SønderjyskE’s, men sønderjyderne fandt alligevel en vej, og er vel knap så nervøse i aften.

Her må træner Straube også forvente mere af sin førstekæde med Dwyer, Damon og Gibson. De tre så vi ikke meget til i går.