FØR KAMPEN: Rungsted-Rødovre

Green - M. Højbjerg - jakobsen

KAMPEN KORT: Vigtig match mellem traditionsrivalerne i aften i Bitcoin Arena, hvor det gælder om at være indbyrdes bedst i sæsonen. Skulle de to hold ende lige i tabellen gennem 50 spillerunder, kan det være ganske vigtigt i sidste ende.

Rungsted vandt de to første indbyrdes kampe, mens Rødovre har slået igen og vundet de seneste to matcher. Den sidste sejr kom i straffeslag, så Rungsted har syv point i de fire kampe mod Rødovre hidtil.

Og aftenens hjemmehold kommer fra en forrygende sidste weekend i Bitcoin Arena, hvor det blev til sejre over både Odense (5-0) og SønderjyskE (4-3). Her spillede Rungsted i perioder fremragende ishockey, mens det i tirsdagens defensiv sejlede ganske gevaldigt i det store nederlag i Frederikshavn.

Her glemte Rungsted-spillerne i store perioder at skøjte baglæns, og det må være på dagsordenen i aften mod det skøjtestærke Mighty Bulls-hold.

Rødovre kommer med et mere eller mindre amputeret hold, der ikke desto mindre var i stand til både at komme tilbage og levere en sejr i overtid mod Herlev. Det er ganske enkelt imponerende, hvad den smalle Rødovre-trup leverer. Kan det blive ved?

NØGLESPILLERNE: Rødovres målmandssituation er uvis. Bliver det unge Rørth eller Kroselj? Uanset, så bliver det en vigtig position hos gæsterne. Kunne Rungsted få gavn af hurtige Mattias Persson i aften? Han scorede ikke i sidste weekend, men måske i aften.

SKADER/KARANTÆNER: Rungsted har Alexander B. Jensen og Mikael T. Christensen ude med langstidsskader. Joachim Holten Møller spillede ikke senest, og Nikolaj Krag-Christensen synes også tvivlsom. Rødovre har målmand Kroselj tvivlsom, ligesom Rasmus Astrup med sikkerhed er ude. Der er snak om eventuelle comebacks til Steffen Klarskov og Mads Eller, mens Jonas Sass stadig må forventes væk. Om Patrick Flügge er tilbage er også tvivlsomt.

DET FORVENTER VI: Et Rungsted-hold, der vil køre hårdt på fra start for at ramme det smalle Rødovre-mandskab. Tendensen fra de fire tidligere kampe mellem de to mandskaber tyder også en målrig match i aften. Underholdning i vente i Bitcoin Arena.