FØR KAMPEN: Rungsted-Esbjerg

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

KAMPEN KORT: To hold, der har haft problemer med at skabe resultaterne i de seneste kampe, hvor det er blevet til nederlag i vitale kampe. Rungsted var ellers på direkte kurs mod Final Four, men svipsede både mod Gentofte og Herning. Samme aften som Gentofte slog Rungsted, tabte Esbjerg 2-6 mod Frederikshavn.

Rungsted holder sig stadig over stregen, og Esbjerg kan med en sejr i aften tage et ryk opad mod den vitale fjerdeplads, der giver adgang til Boxen.

Esbjerg-træner Mark Pederson i klubbens optakt:

– Det handler ikke bare om at være fokuseret i en del af kampen, men i hele kampen. Og det har kostet os dyrt hidtil. Nogle korte udfald, måske på fire-fem minutter, måske op til en periode, som reelt har kostet sejren. Det er ikke nok at spille godt i en stor del af kampen, når modstanderen har udnyttet vore udfald, siger Mark Pederson, der må se Esbjerg ligge på en lidt skuffende niendeplads – i øvrigt i det lag af tabellen, hvor vestjyderne også lå i sidste sæson på dette tidspunkt.

Rungsted skal kigge på udvisninger og special teams, og det har træner Johansson formentlig gjort siden fredag.

Tre mål imod i undertal og et enkelt i overtal duer ganske enkelt ikke.

DET FORVENTER VI: To hold, der vil forsøge at spille taktisk stramt og disciplineret for at finde rytmen igen. En knap så åben kamp som den første indbyrdes match mellem de to hold, hvor Rungsted vandt 3-2 i en stærkt underholdende kamp. Kunne det tænkes, at Mark Pederson ryster lidt rundt på kæderne for at finde ny energi?

NØGLESPILLERNE: Felix Scheel er en af de spillere, der lige nu skal vise dynamik. Kæmper for en plads i sæsonens første landsholdstrup frem mod VM. Hos Rungsted er det lige nu andenkæden, der skal trække scoringslæsset, mens den defensive discplin også skal være bedre.

SKADER/KARANTÆNER: Esbjerg har længe været uden Niklas Andersen, mens Rungsted pt. savner Morten Green som bindeled i førstekæden.

 

 

Brøndby intro artikler