FØR KAMPEN: Rødovre-Herlev

Kasper Jensen - R¿dovre Mighty Bulls

KAMPEN KORT: Rødovre Mighty Bulls har spillet et forrygende grundspil hidtil, og Magnus Bogrens tropper har gode muligheder for at sikre sig mandskab en plads i top fire. Derfor er det nærmest pligt for Rødovre at vinde derbyet mod Herlev i aften, når der igen tages hul på Metal Ligaen i aften.

Rødovre har haft god fat i Herlev i de indbyrdes kampe hidtil i sæsonen med 11 af 12 mulige point, så det er op til Herlev at bryde den trend. 

Og i øvrigt fortsætte den trend, der blev sat i gang lige før landsholdsbreaket, hvor Herlev efter en længere række af nederlag fik besejret Odense med 6-2 og formentlig også drømmer om et møde med fynboerne i den kommende play-in. 

Spændende om Herlev har fået papirerne i orden til den nye canadier Daniel Clairmont, der blev præsenteret umiddelbart før landsholdspausen. 

Clairmont har foreløbig 38 point i 35 kampe i sæsonen for Oberliga-klubben Timmendorfer Strand i den tredjebedste tyske liga, hvor topholdene er ganske stærke. Der hørte Timmendorfer Strand ikke til i grundspillet.

NØGLESPILLERNE: Spillere som Kevin Montgomery og Connor Hardowa bliver uhyre vigtige for Rødovre i det kommende slutspil. Vigtig, de kommer ind i absolut topform. Hos Herlev gælder det tilsvarende for de stærkeste angribere Thomas Søndergaard og Frederik Bjerrum, der begge bliver nøglespillere i den kommende play-in. 

DET FORVENTER VI: Et derby med stor intensitet og med Rødovre i favoritværdigheden. Begge hold kommer til at bruge bredden og samtlige fire kæder.