FØR KAMPEN: Rødovre-Gentofte

Foto: Ian Nielsen

KAMPEN KORT: Rødovre kommer ind til matchen i forrygende form og Mighty Bulls er i den grad med inde i kampen om de vigtige placeringer i top fire og seks, der giver direkte adgang til kvartfinalerne.

Mighty Bulls spillede en overbevisende kamp hjemme mod Herlev og fortsatte fredag i Esbjerg, hvor en stor forsvars- og målmandspræstation endte med, at Rasmus Astrup kunne sætte bonuspointet i straffeslag.

Kevin Montgomery storspiller pt, ligesom målmand Kroselj for Rødovre, så der er ikke mange fingre at sætte på hverken form eller favoritværdighed til Rødovre i aften.

Gentofte kommer nemlig med et hold, der stadig er decimeret og som sådan spillede fornutigt mod Aalborg fredag, men det ændrer ikke på, at Stars dumper nedad i tabellen og kun har taget et point i de seneste fire matcher.

Om ikke andet vandt Gentofte dog det seneste indbyrdes opgør med 3-0.

NØGLESPILLERNE: Joonas Riekkinen arbejder lige så hård som i sidste sæson, og står for 20 point i 27 kampe. Alligevel er han ikke helt så synlig som i fjor. Hos Rødovre har Nicklas Carlsen været stærkt kørende i de seneste kampe og kan blive en afgørende faktor i aften.

DET FORVENTER VI: Rødovre vil forsøge at sætte tempo og udnytte det sårede gæstemandskab. Overlever Gentofte den første halve time, får vi en helt tæt kamp.

SKADER/KARANTÆNER: Gentofte har været uden Teemu Virtala, Lukas Lundvald, Rasmus Lyø og Jeff Terminesi i en rum tid, mens Rødovre længe har haft Steffen Klarskov. Desuden skader på de to målmænd og Thomas Olsen ude. Philip Schultz, Rasmus Heine og Lasse Mortensen til U20-VM.