FØR KAMPEN: Odense-Aalborg

Vojens Efterskole

KAMPEN KORT: Det kan kun blive et herligt underholdende slag mellem Odense og Aalborg, som er to hold, der begge vil fremad på isen. Masser af nordamerikanere giver også garanti for fysik på drengen på isen på Odense Isstadion.

Fynboerne blev lukket ned af Esbjerg i tirsdags efter en lang sejrsstribe.

Det lykkedes i store træk vestjyderne at få lukket ned for Dale Mitchell, Camara og co., og det bliver også nøglen for Aalborg i aften.

Nordjyderne kommer fra to gode kampe mod Rødovre, som sikrede Final4-placeringen i Herning. Fredag aften i Rødovre serverede Aalborg bundsolid udebanehockey. En stærk defensiv garneret med godt målmandsspil af Tadeas Galansky bliver også recepten i aften, hvis Pirates skal have point med hjem.

DET FORVENTER VI: Et lidt afventende Aalborg-hold, der lige vil se tiden an og trække tænder ud af hjemmeholdets tempo. Kan Aalborg få fat i første periode og holde Odense-hundene nede, er der gode muligheder for point.

SKADER/KARANTÆNER: Frederik Sørensen stadig ude med karantæne for Odense, der også manglede Henrik Nielsen tirsdag aften i Esbjerg. Aalborg havde en lille håndfuld folk ude tirsdag i form af Oliver Anker, Tobias Ladehoff, Bjarke Møller og Sebastian Brinkmann.

NØGLESPILLERNE: Kirill Kabanov slider og slæber for Aalborg, men får ikke rigtig fat i pointene. Måske løsner det i aften? Hos Odense har Jonas René Hansen fået godt gang i jernene og målene på det seneste. Står han foran sit ligagennembrud.

Brøndby intro artikler