Før kampen – Metal Ligaen: Sjællandsk-jys klassikerduel i Rødovre

Foto: Jan Korsgaard

(Optakt: Rødovre Mighty Bulls-Frederikshavn White Hawks) Vi husker altid tilbage til de dramatiske serier mellem Frederikshavn og Rødovre i begyndelsen af det her årtusinde, når de to hold tørner sammen i Metal Ligaen.

Derfra fremstår kampene mellem de to klubber stadig som noget vældig specielt, og derfor masser af spænding for det første indbyrdes opgør i aften i sæsonen.

Rødovre tager imod hjemme i Rødovre Skøjte Arena, og kigger på man på de to klubbers målscorer, så er det offensiv mod defensiv kultur, der tørner sammen.

Offensive Rødovre har 21-21 i målscore efter seks kampe, mens defensive Frederikshavn nøjes med 10-10 over fem kampe.

Så mon ikke vi får at se et Rødovre-mandskab, der vil til angreb mod et White Hawks-hold, der står defensivt i banen og hugger til på kontraer?

– I de kampe, vi har tabt, har vi været for komfortable og tilfredse. Efter de to indledende ligasejre tog vi til Gentofte og troede, at vi kunne vinde på halv kraft. Men vi er altså kun gode, hvis vi arbejder hårdt og spiller hurtigt.

– I den seneste hjemmekamp mod Herning var det netop tilfældet i en fremragende 1. periode, men i de efterfølgende to perioder fulgte spillerne ikke den plan. De sænkede tempoet og blev overmodige, og så tabte vi, siger White Hawks-træner Mario Simioni til Nordjyske før kampen.

Skader/karantæner: Kristoffer Lauridsen spillede for White Hawks mod Herning, men udgik, men har dog haft en uges ekstra pause nu. Hos Rødovre er både Kevin Montgomery og Mads Carlsen begyndt at forberede sig til comeback, mens der ikke er meldinger om Rasmus Heine. Måske der kommer en klarmelding fra en eller to af førnævnte? Matthias Asperup var heller ikke med senest i Aalborg, hvor unge Lucas Andersen trådte ind i hans sted.

Hold øje med: Måske er det i dag, at Luka Vidmar, Frederikshavns slovenske back, for alvor viser sine offensive kvaliteter frem? Rødovre skal have offensiv kraft fra alle fire kæder, måske er det tidspunkt, hvor vi ser en Steffen Klarskov i målscorerens rolle?