Før kampen – Metal Liga: STORT sjællandsk brag i aften

(Optakt: Rungsted-Rødovre) TV2 Sport sender direkte, Rungsted og Rødovre er videre i Metal Cup og begge kommet fremragende fra start i Metal Ligaen, der forventes masser af tilskuere og klubberne viser klip fra gamle opgør på nettet.

Samtidig synes både Rødovre og Rungsted at have store forhåbninger om at drille de jyske storklubber på den lange bane i denne sæson.

Det kommer næppe tættere på betegnelsen “det største sjællandske derby i mange år” i aften i Saxo Bank Arena. Herligt.

Rungsted kommer fra en forrygende vending i tirsdagens kamp mod Esbjerg, hvor nordsjællænderne gik fra 0-3 til en 4-3-sejr. Det er sådan nogle comebacks, der giver selvtillid og Rungsted-spillerne har også allerede kåret deres nye målmand Jeff Lerg til ligaens bedste.

Med stærke navne som Kent McDonell og Fabian Brunnström spillet yderligere ind på holdet, ser det slet ikke tosset ud for hjemmeholdet, og det skal blive spændende, hvordan Rungsteds nye hæsblæsende stil falder ind mod Rødovres lige tempofyldte spil.

Mighty Bulls har også været svært tilfredse med købet af målmand Chris Carrozzi, der trods enkelte svipsere har gjort en fremragende figur i både cup og liga.

Nøglespillere som Jannik Karvinen og Morten Andreasen er steppet op fra start, men det er ikke mindst kæden med Jonas Sass, Rasmus Astrup og Matthias Asperup, der har imponeret stort.

Sidstnævnte har været i topform lige fra sæsonstart og Asperup trumfede med to scoringer i den nylige kamp mod Herning.

Hvordan står det i øvrigt til med Rødovre og Rungsted efter de to første kampe? Lyt til FACEOFF.dk’s PODCAST om METAL LIGAEN LIGE HER: 

Hold øje med: Rødovre har kun seks backer tilbage med Rasmus Heine og Montgomery ude, så der kan blive pres på de bageste linjer. Rungsted-fansene glæder sig igen til Fabian Brunnström, der viste konturer af klasse i kampen mod Esbjerg og sikkert er i gang med at spille sig varm.

Skader og karantæner: Rødovre savner stadig Kevin Montgomery og heller ikke en skadet Rasmus Heine har været med i de to første kampe. Rungsted manglede William Boysen i kampen mod Esbjerg, men ellers uden problemer.