FØR KAMPEN: Herning-Rungsted

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

KAMPEN KORT: Der er ægte topopgør i aften, når Herning tager imod Rungsted hjemme i Kvik Hockey Arena. Det er duellen mellem nummer et og to i Metal Ligaen, og mulighed for Herning til at lægge afstand i toppen igen.

Samtidig er der næppe tvivl om, at midtjyderne higer efter revanche for 2-3-nederlaget mod Rødovre i sidste uge, hvor Blue Fox-spillerne stødte ind i en mur i form af Emil Jidskog.

Muligheden burde være til stede mod et Rungsted-hold, der sagtens kan være mærket af tre tunge europæiske kampe i weekenden. Det er næppe noget, der er helt ude af benene endnu.

Spænding omkring Nikolaj Krag-Christensens debut i Rungsted.

Selv betegner klubben U20-landsholdsangriberen som en forstærkning til bredden, men ruller Krag-Christensen op i storform, kan han sagtens ende med at blive noget mere.

SKADER/KARANTÆNER: Rungsted manglede Mikael T. Christensen og Morten Green i weekendens sidste Continental Cup-kamp, og de to spiller ikke i aften. Marcus Olsson skulle også være tvivlsom. Hos Herning manglede to gange Daniel Nielsen og Kristoffer Søgaard stadig tirsdag mod Rødovre.

DET FORVENTER VI: Et Herning-hold, der må være sultent og kommer for fulde kanaler for at ryste Rungsted med trætte ben. Hvor længe kan gæsterne holde trit, eller kan det i virkeligheden være en fordel med kampe i benene fra weekenden? Herning må dog være favorit med hjemmeis under sig?

NØGLESPILLERNE: Hos Herning har Branden Gracel været den måske mest konstante spiller over hele sæsonen. Bundsolid leder af midtjydernes andenkæde og også den førende spiller i midtjydernes interne pointliga. Der kan sagtens komme masser af pres på Rungsteds defensiv i aften, hvor nordamerikanerne Vernace og Nash sandsynligvis kommer til at trække et stort læs.

Brøndby intro artikler