FØR KAMPEN: Herlev-Frederikshavn

Foto: iShoot.dk

KAMPEN KORT: Herlev tager imod Frederikshavn, og mens Herlev i ro og mag kan forberede sig til slutspillet og præsentere den nye mand Daniel Clairmont, så er situationen straks anderledes for Frederikshavn. 

Holdet fra Vendsyssel skal vinde for at bevare tredjepladsen og holde forfølgerne stangen kampen om de vigtige placeringer inden slutspillet. 

Derfor må man forvente, at gæsterne kommer topmotiveret ind til matchen i Ørneborgen. Frederikshavn har kæmpet med kontinuitet og stabilitet på det seneste, men har faktisk spillet bedst på udebane. Det er hjemme, det har knebet for Mario Simionis tropper. 

Frederikshavn var allerede for et par dage siden på togt i Rungsted, hvor nordjyderne formåede at levere et stort comeback og trække en håbløst udseende kamp ud i overtid. Ganske normalt for Frederikshavns sæson, at man selv gennem en kamp kan svinge fra godt til skidt. 

Det skal annulleres før det kommende slutspil.

For JP MacCallum og Herlev gælder om at finde form og kædekombinationer inden den vitale play in-serie. Der er ingen tvivl om, at Herlevs drømme om kvartfinaler stiger proportionelt med muligheden for at møde Odense, som Eagles har haft godt styr over i løbet af sæsonen.

NØGLESPILLERNE: Cam Spiro er formstærk hos Frederikshavn og ser ud til at have ramt sin form på det helt rette tidspunkt af sæsonen. Herlev havde igen Thomas Søndergaard med to point mod Rødovre tirsdag. Søndergaard spiller sit livs sæson i Metal Ligaen. 

DET FORVENTER VI: To koncentrerede mandskaber i en kamp, hvor Frederikshavn går ind som favorit på grund af, at nordjyderne ganske enkelt har mere at spille for. Det kan gøre forskellen i aften i Ørneborgen.