FØR KAMPEN: Frederikshavn-Odense

Vojens Efterskole
Foto: Søren Kottal

KAMPEN KORT: Revanchetid for Frederikshavn efter en dum omgang fredag aften, hvor nordjyderne lod sig overrumple i første skift med en scoring til Odense. Rasmus Bjerrum, Dale Mitchell og Søren Nielsen var på stikkerne fra start på et knivskarpt og effektivt Odense-hold, der havde langt mere gang i skøjterne end i de seneste kampe.

Omvendt broderede Frederikshavn enormt meget i Bulldogs-zonen og mødte en mur i Robin Rahm, når de endelig kom til chancer. Og det gjorde White Hawks faktisk ofte, inden de mødte den svenske keeper, der var i absolut storform.

Rollerne er vendt om i eftermiddag i forhold til fredagens udgangspunkt: Nu er det pludselig Frederikshavn, der har brug for point efter en halvdårlig optakt til matchen, mens Odense i modsætning til i fredags har selvtillid og en god oplevelse med på isen.

DET FORVENTER VI: Frederikshavn havde store spilandele i fredags på trods af de klare slutcifre og vil givetvis forsøge at presse Odense i bund fra start. Det kan sagtens blive en kamp med masser af puck til hjemmeholdet, der så skal dæmme op for Odenses hurtige kontraer.

NØGLESPILLERNE: Odense vandt målmandsduellen soleklart fredag, og Lillie/Larsen skal op med bedre arbejde på stregen end fredag aften, hvor de lukkede hver sit nemme mål ind. I den anden ende stod Robin Rahm fremragende. Han blev især udfordret af Kristoffer Astorp Lauridsen, der var Frederikshavns bedste mand ude i marken.

SKADER/KARANTÆNER: Odense savner stadig den karantæneramte Anthony Camara, mens Frederikshavn formentlig stadig spiller uden Thomas Larsen.

Brøndby intro artikler