FØR KAMPEN: Aalborg-Hvidovre

Julian Jakobsen - Aalborg Pirates - Foto: Bluelinemedia.dk

KAMPEN KORT: Vinterferie i det nordjyske og masser af aktiviteter før børn i Gigantium op til kampen mod Hvidovre. Det ligner umiddelbart en formsag for det stærke Aalborg-mandskab, der dog – ligesom mange andre mandskaber har døjet med Hvidovre i løbet af sæsonen.

For Aalborg gælder det om stenhårdt at holde momentum frem mod slutspillet, for Pirates har over de seneste måneder været det stærkeste mandskab i Metal Ligaen – og vundet Final4 oven i. 

Fire kæder, hurtige pasninger og en balanceret måde at angribe modstanderen på, har været opskriften for nordjyderne, der endda har fået Sonny Hertzberg ind som forstærkning.

Han kommer fra aftenens modstander, Hvidovre, og spørgsmålet er, om Hertzberg netop med den baggrund spiller i aften.

For Hvidovre gælder det om at holde fast i det lille play-in-håb og få en ærefuld afslutning på sæsonen inden opbygningen til næste sæson går i gang. Det bliver garanteret ikke nemt for Aalborg i aften.

DET FORVENTER VI: At Aalborg kommer med fuld skrue og forsøger at køre Hvidovre ned under isen med fire aggressive kæder. Kan Hvidovre stå for presset i første periode, kan det sagtens blive interessant i Gigantium.

NØGLESPILLERNE: Målmand Niklas Lundström skal være i topform mod et Aalborg-mandskab, hvor angriberne skiftes til at levere. Kunne det være en aften for Mikkel Højbjerg, der kommer direkte fra landsholdet?