Fire trofaste og unge Mikkel Svensson forlænger med Gentofte

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

Fire af de spillere, der har tegnet Gentofte i de forgangne sæsoner og unge Mikkel Svensson er klar til endnu en tørn hos Gentofte, fortæller Stars-træner Karsten Arvidsen til Faceoff.dk.

Luis Blak Olsen, Christian Foss, Jeff Terminesi og Ulrich Linnet bliver alle i klubben i den kommende sæson, lyder det fra træneren.

– Luis Blak Olsen har noget Gentofte-DNA, som vi er rigtig stolte af. Han har ærlighed i spillet og sætter en ære i det hårde arbejde og sætter altid holdet over sig selv. Han har udviklet sig løbende i de år vi har været i eliten, og vi er stolte over, at Luis har valgt at forsætte med at trække i Gentofte Stars-trøjen, siger Arvidsen.

Christian Foss fik stabiliseret sit spil med og uden puck, siger Karsten Arvidsen, der også har skrevet kontrakt med centerspilleren for den kommende sæson.
– Han tog et stort spring i sin udvikling sidste sæson og havde stor ære af at vi i store perioder kunne køre med fire kæder, da han på sin centerposition udfyldte den lim, som en center skal være for, at en kæde er en trussel, siger Karsten Arvidsen
Mikkel Svensson, den unge back, er også endnu en sæson hos sølvvinderne. Skudsmålet fra Arvidsen:
– Et Gentofte-talent som udviklede sig stille og roligt og blev bedre og bedre som sæsonen gik, det er altid en stor fornøjelse at se unge talenter udvikle sig på og uden for isen.
-For mange i Gentofte var han en stor overraskelse, men han tog vare på den chance han fik, og jeg glæder mig meget til at følge “Svenne” næste sæson. Han har bragt sig selv og givet sig selv, det bedste springbræt til sin anden sæson i eliten.
Ulrich Linnet betegnes som en “rigtig loyal team player” af Arvidsen. Linnet har også forlænget med klubben.
– Han er en fantastisk boxplay-spiller,  som elsker at blokere skud og han ved at vilje slår talentet. Hans type af spillere får ikke så meget plads i nyhederne, men en spiller som Ulrik er en mangelvare i dansk ishockey. Han kender vejen til at vinde kampen foran begge mål, det koster blå mærker at vinde de kampe. Det gør Ulrich Linnet altid med godt humør og stor respekt herfra, siger Karsten Arvidsen, der også siger goddag til canadiske Jeff Terminesi for endnu en sæson.
– En rigtig stabil back som har taget klubben til sig og omvendt, analytisk smart back, der kender vigtigheden af en smart pasning med rette fart og tid. Han er skarp i sine beslutninger. En god back er også ham, man ikke lægger så meget mærke til. Det er måske først, når de ikke spiller, at man ser vigtigheden af deres præstation. Jeff er en dygtig tovejsback, som vil hjælpe holdet for at opnå succes næste sæson, siger Arvidsen.