Finsk målmand: Syv spilledage for vild slashing

Forleden fortalte vi historien om den vilde slashing, som Teemu Lassila leverede i den finske Liiga i kampen mellem TPS Turku og Ässät Pori. Slashingen ses i videoen nedenfor, og det går ud over Josh Gratton, der bliver ramt i ansigtet af Lassilas målmandsstav.

Målmandens agerende vakte bestyrtelse i Finland, og “folket” ventede en lang karantæne. Det blev dog ikke tilfældet, eftersom Teemu Lassila kun blev idømt syv spilledages karantæne.

Det var Lassilas udtalelse om, at han ikke slog modstanderen “med vilje”, samt det faktum, at der havde været kontakt mellem de to spillere inden hændelsen, der betød, at straffen ikke blev længere, skrev den finske disciplinærkomité.