Finsk back med knap 200 Liiga-kampe til Rungsted

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Efter 34 kampe i grundspillet i Asia Hockey League var det farvel og tak til Nikko Ice Bucks, der formentlig kort derefter “shoppede” de spillere, der kunne ende i Europa, hvor den internationale transferdeadline først er 15. februar.

Det har Rungsted benyttet sig af og hentet den 27-årige finske back Joonas Hurri til klubben. 

Hurri har i en stor del af sin karriere vekslet mellem den finske Liiga og Mestis, hvor han har spillet for Pelicans (Liiga) og Pelitat (Mestis), der er Pelicans’ farmerklub. Det har givet ham knap 200 kampe i den bedste finske række og 112 kampe i Mestis. 

Derefter drog han ud og spillede. Først for den nordsvenske klub Asplöven i Division I og derefter på mere eventyrlysten vis til VHL – den næstbedste russisk-baserede række, hvor Kina og VRS Heilongijang var hans klub i en sæson. Han fortsatte altså derefter i Asien, men i Japan, hvor den forgangne sæson bød på et mål og otte assister i 31 kampe.

Hurri er 181 centimeter høj og vejer 80 kilo. Og er altså nu den ottende og sidste import hos Rungsted, der dermed har tilført bredde – og tiden vil vise, om det også er top – til backlinjen. 

Rungsted har endnu ikke bekræftet overgangen, men det har Nikko Ice Bucks til gengæld, der bekræfter skiftet på sin hjemmeside.