Fanduls hjælper trænerteamet i Frederikshavn

Vojens Efterskole
©iShoot.dk
Vojens Efterskole

49-årige Vjaceslavs Fanduls er fuldtidsansat i Frederikhavn Ishockey Klub, hvor han blandt andet er træner for U15, U17 og U20.

Han har dog familien hjemme i Finland og dermed ekstra fritid, og derfor er han nu gået ind i en rolle som hjælper for Jari Pasanen og Frederik Åkesson hos White Hawks. Det skriver Kanal Frederikshavn. 

– Fanduls er ansat i FIK og forbliver der, men Fanduls har haft en snak med Jari Pasanen (cheftræner i White Hawks, red.) om, der var noget, han kunne hjælpe med på frivillig basis. Det er aftalt, at han hjælper lidt til på træningerne, som der nu er behov for. Jari kan godt bruge lidt ekstra hjælp i ny og næ på isen, fortæller direktør Henrik Andersen, Elite Frederikshavn A/S. 

Fanduls er tidligere ligaspiller i Frederikshavn og vendte i denne sæson tilbage til byen som cheftræner for moderklubben FIK.