Fagemo fyret i Herlev

Herlev Eagles har med øjeblikkelig virkning stoppet samarbejdet med træner Linus Fagemo, skriver klubbens hjemmeside i en ultrakort pressemeddelelse, som lyder således:

Herlev Eagles har besluttet at fritage Linus Fagemo for trænergerningen med øjeblikkelig virkning.

Trods ihærdig indsats må vi konstatere at resultaterne indtil videre i denne sæson ikke har været tilfredsstillende.

Herlev Eagles takker Linus Fagemo for hans indsats for klubben og ønsker ham alt det bedste fremover.

Linus Fagemo trænede Herning i sidste sæson, og fik ikke forlænget sin kontrakt, og er altså nu afskediget i Herlev.