FACEOFF-reportage: Da vi var på besøg i Tingsryd

For nogle år siden, mere præcist i sæsonen 2011/12, spillede danske Philip Hersby i Tingsryd. Han nåede 35 kampe inden han skiftede tilbage til dansk ishockey og Odense. Da Hersby var i Tingsryd var klubben på vej nedad, men skuden er siden blevet vendt, og nu er Tingsryd et mirakel i svensk ishockey.

I går vandt den lille klub – byen tæller 3.000 indbyggere – den første finale i Allsvenskan med 3-0 over mægtige AIK Stockholm foran 3600! tilskuere, og Tingsryd står med muligheden for – på papiret – at blive SHL-klub. Men først, hvis klubben klarer den sportslige kvalifikation og derefter får licens til det fine selskab.

Tingsryd er på mange måder en fantastisk ishockeyhistorie og derfor er det også tid til en tur i arkivet til dengang FACEOFF besøgte Philip Hersby og fik et indblik i en helt speciel svensk ishockeyby- og kultur. Læs med her:

”Der hvor skoven slutter, ligger Tingsryd.” Fotografens ord er rammende, da vi efter omkring 50 kilometers kørsel stik ligeud ser lyset igen. I en halv time har vi kørt og kørt og været omgivet af høje, mørke træer. Primærkøretøjerne i modsatte vejbane er store jeeps og lastbiler, og omgivelserne minder mere om en moderniseret udgave af Wild West end et vesteuropæisk velstandsland anno 2011.

Pludselig – på vores venstre hånd – afslører septembersolen et smukt syn. Seks kvadratkilometer skinnende sø. ”Tiken” hedder den, og den signalerer, at vi er kommet til Tingsryd i det sydlige Småland.
Vi er blot to en halv times kørsel fra København, men turen på de brede og velasfalterede svenske motor- og landeveje har på rekordtid sendt os ind i en helt anden verden. En verden af stilhed.

Vi gør holdt ved søen for at drikke kaffe og tage billeder, og da vi kører bilen længere ind til byen, er centrum af Tingsryd overstået på få minutter. Vi lander i villakvarterne: Husene er røde, sorte, hvide og langt de fleste er – naturligvis – af træ.

Vi er her for at besøge Philip Hersby, og da vi cirkler rundt 500 meter fra skøjtehallen, kommer den tidligere Hvidovre-spiller pludselig gående på fortovet på den anden side af vejen. Hovedtelefonerne hænger i ørerne, og han er på vej til en hurtig formiddagstræning før aftenens kamp mod Västerås. Vi aftaler at kigge forbi hans lejlighed over middag.

*

Området omkring Tingsryd er kendt for mulighederne for rekreation, jagt, ferie og afslapning. Adskillige danskere har investeret i smålandske ødegårde, og det siges, at succesforfatteren Jussi Adler-Olsen alene ejer fem af slagsen. Travbanen er et af Tingsryds største aktiver, og fra hele egnen kommer folk til det berømte varehus ”Börjes”, der ligger lige præcis i centrum af byen.

I ”Börjes” kan man ganske enkelt købe alt. Cafeteriaet på øverste etage byder på Sveriges billigste kaffe, der koster blot halvanden krone koppen, og dertil kan man få et ordentligt stykke smørrebrød med rejer til 24,50. Derefter kan man med fyldt mave gå på opdagelse: Medisterpølse, pelshuer, køkkenskåle, hestesadler. Ønsk dig noget, og du finder det i ”Börjes”.

At ishockeyen hersker som den absolut øverste passion i Tingsryd er der flere beviser på i miljøet i og omkring byens førende butik:

For det første: Tre ishockeytrøjer, heriblandt Oliver Ekman-Larssons, hænger ned fra loftet. Han har spillet juniorhockey i byen, og stoltheden over, at han nu er landet i Phoenix Coyotes, hvor han er klubkammerat med Mikkel Bødker. Sommeren over har Ekman-Larsson holdt formen ved lige i Tingsryd.

For det andet: Sportschefen i Tingsryd AIF’s hockeyafdeling, Anders Gustavsson, går aldrig nogensinde i Börjes. Ikke fordi han afskyr butikken, men fordi folk vil snakke hockey. Konstant. Alle har en mening om spillerne, trænerne og sportschefens dispositioner, og de dialoger undgår Gustavsson helst. Han kører gerne uden for Tingsryd, når der skal handles ind.

*

Vi triller ind på den grusede parkeringsplads ved Nelson Garden Arena. Det store havefirma har for nylig købt navnerettighederne til arenaen, der tidligere blot blev kaldt ”Dackehallen”. Det hedder den stadig i folkemunde.
Hallen, der er bygget i 1969, er malet i klubfarven grøn. Der er plads til 3400 tilskuere, godt 400 flere end indbyggertallet i byen.

Medmindre det står helt skidt til, kommer minimum 2000 tilskuere til kampene, og folk kører gerne 50-100 kilometer for at se hockey i byen. Senere på dagen får vi fortalt, at Tingsryd på mange måder minder om en smålandsk udgave af Leksand, der som de fleste hockeyelskere ved også er en lille by med en enorm folkelig support og et kæmpe opland.

Philip Hersby har allerede fortalt, at ”de er helt gale med hockey heroppe”. Lige nu skøjter han rundt og hygger sig ved formiddagstræningen op til aftenens kamp mod et af Allsvenskans tophold, Västerås. Det er iskoldt inde i Nelson Garden, der på mange måder sagtens kunne minde om den gamle Vojens Skøjtehal, bare med siddepladser tilsat.

Et par skoleknægte stikker hovederne ind. Så snart de ser, at førsteholdet er i gang, tager de plads på lægterne. Det er dagen, hvor Tingsryd netop har sagt farvel til de to amerikanere, Chris Higgins og Josh Pereira, der viste sig at være totale fejlindkøb. Ifølge Philip Hersby ville de ikke engang kunne gøre sig i den danske liga.

*

Sæsonstarten har i det hele taget ikke levet op til forventningerne hos de ishockeytossede Tingsryd-beboere, fortæller Philip Hersby, da vi over middag sidder i hans lejlighed, der ligger i gåafstand fra Nelson Garden Arena. Den tidligere Hvidovre-back har taget et gigantisk spring i sit liv ved at flytte til Småland:

Farvel til en nyindkøbt lejlighed i København, en position som topback på sit klubhold og et job som finansrådgiver i Nykredit, hvor han mere eller mindre kunne passe timerne ind i forhold til ishockeyen. Goddag til en hyggelig, men afsides by midt ude i skoven, og til en benhård tilværelse som fuldtidsprofessionel i Europas bedste næstbedste række.

– Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget nyt. At satse totalt på ishockey. Jeg havde mange muligheder, men her i Tingsryd kunne jeg både få spilletid og et niveau, der sportsligt er højere end hjemme i den danske liga, siger Philip Hersby.

Han fik for alvor fik sit landsholdsgennembrud under VM i Slovakiet tidligere på året, og 27-årige Hersby har allerede kunnet mærke forskellen fra AL-Bank Ligaen og op til det højere niveau i Allsvenskan.

– Tempoet ikke mindst. Alle spillerne heroppe er uhyggelig stærke på skøjter, og der bliver virkelig kørt på. Tag bare en spiller som Linus Fagemo, der levede på at være hurtig hjemme i den danske liga. Nu spiller han for Borås, og er ikke hurtigere på skøjter end de fleste i den her liga. Det er måden, man kan mærke det på, siger Philip Hersby.

*

Det er ikke mere end tre år siden, at holdene fra AL-Bank Ligaen snildt kunne matche holdene fra Allsvenskan. Men op til indeværende sæson har de danske klubhold spillet lige op med klubberne fra Sveriges tredjebedste række, Division 1, og i de få møder med holdene fra Allsvenskan har danskerne fået stryg.

Grunden er simpel: Som de fleste ved, ramte den økonomiske krise dansk ishockey ved udgangen af 2008/09-sæsonen, og det kostede. Udlændingene blev siden en tand eller to dårligere, og for mange solide, danske spillere blev lønningsposerne reduceret betragteligt. På samme tid formåede klubberne i Allsvenskan at fastholde lønniveauet, og en stærk markedsføring har siden sikret klubberne gode penge, blandt andet hele to millioner kroner årligt fra Viasat Hockey.

Det anslås, at den økonomisk stærkeste klub i Allsvenskan, storsatsende Malmö Redhawks, opererer med et spillerbudget på 35 millioner svenske kroner, og hos Philip Hersby og Tingsryd, er spillerbudgettet alene på syv millioner svenske kroner, eller noget, der ligner lønloftet i AL-Bank Ligaen.

Det gør Allsvenskan til en liga, hvor man kan se fuldtidsprofessionelt hele vejen rundt, og bortset fra enkelte steder følges det op af flotte tilskuertal og større omgivelser end hjemme i AL-Bank Ligaen. Det er efterhånden ingen hemmelighed, at landstræner Per Bäckman har anbefalet mange af nøglespillerne fra landsholdet at skifte til den næstbedste svenske række, og Philip Hersby er ingen undtagelse.

– Jo, landstræneren har bestemt lagt noget pres for at få mig til at skifte til en bedre liga, og Allsvenskan har været hans store anbefaling. Og der trænes også hårdere herovre, bredden på holdene er bedre, og vi spiller altså 52 kampe alene i grundserien, forklarer Philip Hersby.

*

Men hvad med hverdagen? Man kan ikke gå i varehuset ”Börjes” dagligt, og Mattias Grillbar på torvet serverer næppe den slags mad, som Tingsryds sportschef anbefaler.

Godt nok smager frokostbøffen med kartoffelmos, brun sovs og syltetøj som tilbehør ganske glimrende, men den får ikke topkarakter hos en sportsdiætist, og kun med lidt god vilje kan man betegne byens andre spisesteder som restauranter.

Vi støder ikke ind i en eneste café under vores ophold i Tingsryd, og selv om det lokale bibliotek venligt tilbyder trådløst internet, er det formentlig heller ikke det foretrukne opholdssted for unge mennesker i deres bedste alder.

Groft sagt sker der ikke meget i byen – andet end hockey.

Indtil nu har det ikke været et problem for Philip Hersby og kæresten Camilla at få tiden til at gå i den svenske provins. Der er en halv time til nærmeste større by, Växjö, der tæller lidt over 80.000 indbyggere, og her har parret allerede været på visit en del gange. Naturen omkring Tingsryd er også en udflugt eller to værd.

– Det er lidt mærkeligt pludselig at være heroppe i forhold til at bo i København, men indtil nu har det faktisk været en positiv oplevelse. Men det kan godt være, at vinteren bliver noget mørk og kold, bemærker Camilla, der arbejder hos speditionsfirmaet Dachser hjemme i Danmark.

– Men kun fra mandag til onsdag. Resten af ugen kan jeg være heroppe i den totale ro. I modsætning til derhjemme, ringer telefonen overhovedet ikke med arbejdsmæssige ting, siger hun.

Inden sæsonen fik samtlige spillere på Allsvenskan-holdet påbud om at bosætte sig i Tingsryd. Sæsonen forinden boede en del af spillerne i Växjö, og det havde negativ indflydelse på holdånden, mente klubbens chefer. Så hele bruttotruppen er nu bosat i selve Tingsryd.

– Meget af tiden går faktisk med at hænge ud med de andre spillere og deres koner og kærester. Og når vi har de fire udekampe, hvor vi overnatter, kan pigerne heldigvis hygge sammen, siger Philip Hersby.

– Men ellers går min dag med hockey. Både fysisk træning og istræning hver eneste dag. Jeg indrømmer også gerne, at vi udnytter vores store tv-pakke, og jeg har aldrig set så meget hockey i tv før i mit liv, griner han.

*

Først på aftenen i Tingsryd, og tilskuerne strømmer stille og roligt mod Nelson Garden Arena for at se deres elskede ishockeyhold i aktion. Ti dage forinden har en forundret Philip Hersby oplevet, at en flok af klubbens mest fanatiske supportere bakkede op, da Tingsryd spillede på udebane i Sundsvall. Busturen tog 11 timer hver vej.

Västerås kommer på besøg den her mandag og på trods af, at Tingsryd har fået en elendig sæsonstart med tre nederlag, bruger over 2000 mennesker deres aften i Nelson Garden Arena.

Klubbens sportschef Anders Gustavsson har herretravlt med en telefonmøde med det svenske forbund om et kontroversielt mål, der blev dømt imod Tingsryd i en af sæsonens tidligere kampe. Et par rander under øjnene afslører, at man er under pres i den betroede stilling i den traditionsrige klub.

– Tingsryd er en Sveriges stærkeste hockeykulturer. Det ligger i blodet her i byen, og de fleste knægte spiller ishockey. Jo, det er noget helt specielt, når nu Tingsryd er sådan en lille by. Langt de fleste virksomheder bakker op omkring klubben, og det er vel grunden til, at vi kan opretholde ishockey på så højt et niveau, siger Anders Gustavsson under den korte samtale på det lille, mørke kontor.

– Vi kunne lide, hvad vi så Philip Hersby levere under VM i Slovakiet, og ligesom mange andre spillere i Allsvenskan, kan han måske bruge opholdet her som et springbræt til Elitserien. Man kan mærke, at han lige skal finde ind på holdet, men det skal nok blive ”jättebra”, siger Anders Gustavsson.

*

Så er der kamp: Tingsryd bliver klappet taktfast ind på banen, og de 2000 tilskuere er gennemgående meget medlevende. Selve den grønne hardcorekerne af fans er måske ikke så stor, men tag ikke fejl af de mange mænd i alle aldre på resten af ståtribunen. De er hele tiden med på en klapsalve, og det samme gælder folk på siddepladserne over for.

Hallen er intim, og stemningen bliver endnu bedre, da Thomas Larsson bringer hjemmeholdet foran kort inde i kampen. Da den umiddelbare jubel er overstået, kommer en snor ned fra loftet , og Larsson kan hente en gave fra dagens kampsponsor, Sparbanken Eken.

Philip Hersby spiller i Tingsryds andenkæde, og der er masser af spilletid til den eneste dansker på isen. Desværre også, da Västerås scorer til både 1-1 og slutresultatet 2-1 kort før tid. Begge mål går dog ind, mens Västerås er i overtal, og om ikke andet så er det beviset på, at Hersby er en spiller man stoler på i Tingsryds special teams.

2028 tilskuere har overskud til at klappe hjemmeholdet ud af banen, men de går skuffede hjem, og lige nu virker Tingsryds ambition om mindst at spille med i midten af Allsvenskan som værende langt væk. I fjor klarede klubben sig lige nøjagtig fri fra nedrykning, og det skal helst ikke ske igen. Tingsryd skal blive i Allsvenskan, og Philip Hersby er stærkt opsat på at hjælpe til.

– Lige nu giver jeg alt for holdet heroppe. Jeg vil gerne beholde min plads på landsholdet frem mod OL-muligheden i 2014, og gør jeg det godt for Tingsryd, kan opholdet her måske blive mit springbræt til en plads i Elitserien eller en anden liga på et højt niveau, siger Philip Hersby.