FACEOFF i Finland: Her er de vilde med hockey

FACEOFF-online.dk er landet i Finland. Det er køligt – omkring frysepunktet – og klart i Helsinki, der tager sig usandsynlig smuk sådan en onsdag morgen i oktober. Første stop på turen er hovedbanegården og den korte tur ud mod Pasila og Hartwall Arena. Jokerit Helsinkis hjemmebane.

Danskere, der har været til VM eller klubkampe heroppe, erindrer formentlig den smukke gåtur langs klipperne fra stationen og op til hovedindgangen i den store, men udefra set ikke særlig flotte Arenaa, der er sat op sammen med byens messecenter.

Til gengæld er det imponerende, hvordan katakomberne under hallen er skruet sammen.

Omkring omklædningsrummene er der klippevægge og træningshallen under den store arena er hamret i et klippelandskab – og er vel nok en af Europas smukkeste.

Vi tjekkede aviser på vej herud. Bare for at få bekræftet det faktum, at finnerne er gale med hockey. Så i supermarkedet slog vi op i Iltalehti.

Og efter sportsforsiden havde avisens journalister såmænd plads til tre sider ishockey. To om Liiga, landets bedste række, og en enkelt helside om KHL og Jokerit. Peter Regin jubler over gårsdagens 4-1-sejr over Automobilist fra Jekaterinburg på billedet, som kan ses nedenfor.

20151028_101820

Også den anden store tabloidavis, Ilta-Sanomat, har fuld gang i dækningen af hockey. Med dette opslag, som I kan se her:

20151028_101738

I dag holder Jokerit-spillerne pause. Vi har lige truffet Peter Regin, der sammen med tre holdkammerater løb sig en tur. Restitutionen står højest på programmet i dag, for allerede i morgen spiller Jokerit igen.

Modstanderen er Philip Larsen klub fra i fjor, Yugra-Khanty Mansiysk. Der er gjort klar til gæsterne her. Mere følger, som dagen skrider frem.

20151028_110217