Faceoff.dk har sat grundspillets “Danske All Star-kæde” se hvem der er med

Vojens Efterskole
Foto:Frank Nielsen/FN SPORTSFOTO
Vojens Efterskole

I løbet af hele sæsonen har vi hidtil sat ugens hold her på Faceoff.dk – og nu er det også tid til at sætte grundseriens hold. Først en danskerkæde – og siden en kæde med udlændinge, der kommer senere. 

320×360 artikel

Redaktionens danske All Stars for grundspillet ser således ud:

Målmand: Patrick Galbraith (SønderjyskE) – har levet op til alle forventninger i Vojens. Bedste redningsprocent og den eneste målmand, der er under to mål pr. kamp imod. Hjørnestenen på det nye SønderjyskE-mandskab.

Back: Mathias Røndbjerg (Rungsted) – fremragende sæson af Rungsted-backen, der har imponeret med sit stabile, defensive spil. Ramler ind på Metal Ligaens top 10 i plus/minus, har lavet 11 assister og kun været inde på 13 baglænsmål og også inde omkring landsholdet. 

Back: Rasmus Lyø (SønderjyskE) – regulær fremgang af Lyø i de seneste sæsoner, der er fortsat i løbet af sæsonen 2018/19. Den solide back står kun med otte mål imod mens han har været på banen, og har et plus/minus på 22. Tager mere og mere ansvar år for år.

Forward: Nikolaj Rosenthal (Rungsted) – har været fast inventar i Rungsteds førstekæde gennem hele sæsonen, og har i den grad fundet sig målscorerinstinkt frem. Hans 25 mål gør ham til den klart bedste dansker på den konto. 

Forward: Thomas Spelling (Aalborg) – lå længe suverænt på toppen af pointligaen, men er blevet indhentet af tornadoen Thörnberg. Alligevel er der ikke tvivl om Spelling blandt de mest profilerede danskere. Suveræn i de første to tredjedele af sæsonen, og kan blive en hidsig joker i slutspillet, hvis Aalborg kommer i trit igen.

Forward: Felix Scheel (Esbjerg) – Mange Esbjerg-spillere er dukket op med mellemrum med gode perioder, mens Scheel har været en konstant – ikke mindst i de perioder, hvor vestjyderne har haft det svært. Målfarlig, arbejdsom og irriterende og med 36 point lige i hælene på Rosenthal på “danskerlisten”.