EWHL: KÆMPE HVIDOVRE-comeback og første sejr

Vojens Efterskole
Foto:Frank Nielsen

Hvidovres ishockeykvinder tog her til aften en historisk første sejr i EWHL, Elite Women’s Hockey League. Og den kunne næsten ikke være sikret på flottere vis end i Steindorf, Østrig, hvor det lykkedes at dreje 0-3 til en 5-4-sejr i ordinær tid.

Først blev Hvidovre-kvinderne dog fuldstændig rullet over af den slovenske landsholdsspiller Sara Confidenti, der var fuldstændig flyvende i første periode med tre scoringer, et rent hattrick og dermed en 3-0-føring til Southern Stars, som Hvidovres modstander i dag kalder sig.

Et hold med et hav af slovenske landsholdsspillere i truppen, kombineret med lokale østrigere.

Mia Bau Hansen og Josephine Asperup fik reduceret i anden periode, inden Southern Stars igen bragte sig foran med to kasser. Men blot to sekunder før pausen fik Asperup sat 3-4-reduceringen, som var et moralsk boost til Hvidovre-kvinderne at gå til pause med.

Confidenti var stoppet med at score, men det var Hvidovre ikke. Den polske landsholdsspiller hos Hvidovre, Olivia Tomczok, udlignede til 4-4 og i det 54. minut lykkedes det for Mia Bau Hansen at sætte det afgørende mål. Eufori og glæde hos Hvidovre-kvinderne, der også vandt skudstatistikken med 35-22 denne aften.

De to hold mødes igen i morgen 11:30, inden Hvidovre igen tager 1300 kilometer nordpå i bus – og det med begrundet håb om en sejr mere i tasken.

Brøndby intro artikler